To teenagere på 17 og 18 år fra københavnsområdet blev onsdag kort efter klokken 17 anholdt af politiet i Rødbyhavn.
De to unge mænd var netop trillet i land fra færgen, da deres bil blev standset i indrejsefeltet.
Der lå et slagvåben - en såkaldt totenschläger - i bilen, og da politiet undersøgte køretøjet nærmere, dukkede der også to gaspistoler op.
Både den 17-årige og den 18-årige blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven, oplyser politiet i dets døgnrapport.