Tyv havde efterfølgende held med at hæve penge på kortet.
En 81-årig kvinde fra Maribo blev i går frastjålet penge og hævekort, som det bagefter lykkedes tyven at hæve penge på.
Kvinden var kunde i Netto i Lollands Centret og opdagede ved 10.25-tiden, at hendes sorte skindpung var listet op af tasken og forsvundet. Ud over kontanter og personlige papirer indeholdt tasken et hævekort, som umiddelbart efter blev brugt til at hæve penge i automaten ved Lollands Bank.
Politiet har ikke oplyst, hvor mange penge det drejer sig om.