Annonce
112

Advokat vil tage handicappedes stemmeret til europæisk domstol

Advokaten for de fire psykisk handicappede, Christian Dahlager, agter at afprøve sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv

Fire handicappede tabte torsdag en sag om stemmeret ved folketingsvalg. De tager nu sagen videre.

Fire psykisk handicappede tabte torsdag en sag i Højesteret om at få adgang til at stemme ved folketingsvalg.

Christian Dahlager, der er advokat for de fire, fortæller efter samtale med en af klienterne, Martin Rosenlid, at de agter at tage sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

- Der er en meget klar menneskeret, der siger, at man ikke automatisk må fratage stemmeretten fra folk, der søger om økonomisk beskyttelse, siger Christian Dahlager og fortsætter:

- Der er klar støtte i Strasbourg (hovedsæde for menneskerettighedsdomstolen, red.) for, at det er forkert, hvad vi gør i Danmark.

De fire psykisk handicappede må ikke stemme ved folketingsvalg. Det skyldes, at de har en værge til at varetage deres økonomiske sager og fået frataget deres retlige handleevne.

Dermed er de i retlig forstand umyndiggjort. Som følge af Grundloven mister umyndiggjorte personer stemmeretten.

Christian Dahlager udtrykte skuffelse efter sagens afgørelse.

- Det er ærgerligt, at vi i et moderne samfund ikke kan få ændret tingene, så vi får den sidste rest af personer til at få indflydelse på demokratiet.

- Det har noget at gøre med, hvordan man behandler en minoritet i Danmark, siger han.

Christian Dahlagers klienter kan ikke opnå stemmeret ved at vinde sagen ved menneskerettighedsdomstolen. Men det kan være første skridt mod det.

- Man får en godtgørelse, fordi det er en krænkelse af menneskerettighederne. Men en godtgørelse kan være en løftestang for, at Folketinget siger, at lovgivningen skal laves om, siger Christian Dahlager.

Skuespiller Lone Hertz er mor til 51-årige Tomas Strøbye, som er en af de fire, der har anlagt sagen.

Hendes søn fik en hjerneskade som barn på grund af en vaccination.

- Han har en glimrende forstand og et glimrende skriftsprog og kan tale med om politik og religion. Og han har absolut et behov for at være et menneske, man respekterer - også at have stemmeret.

- Det er med til at give et menneske mindreværd, at man ikke bliver accepteret af samfundet, siger Lone Hertz.

  • Knud Foldschack, Christian Dahlager
    Advokaten for de fire psykisk handicappede, Christian Dahlager, agter at afprøve sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv
Annonce
Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

112

14-årig dreng meldt savnet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd