49-årig bilist fortsatte ligeud i skarpt sving, og kørte gennem hækken.
Der skete torsdag aften klokken 19.38 et mindre færdselsuheld på Pederstrupvej uden for Horslunde, hvor en bil endte i en have.
Bilisten var en 49-årig kvinde fra Vordingborg. I en skarp kurve ved Fasanvejs udmunding i Pederstrupvej fortsatte hendes bil ind gennem hækken til en ejendom og endte i haven, uden at nogen kom noget til.
Ifølge politiet er årsagen til uheldet ukendt, men der var ikke spiritus indblandet.