Politiet efterlyser mand på knallert, som onanerede under kørslen.
To piger på 15 og 20 år blev fredag udsat for en mand, der blottede sig på Tunderup Strandvej på Østfalster.
Pigerne, der er på ferie i området, var klokken 14 på vej hjem fra en badetur på stranden ved Bregninge Strandvej. Her bemærkede de en mand, der kørte frem og tilbage på knallert.
Lidt senere kørte han forbi dem med sit lem fremme, mens han onanerede.
Episoden er anmeldt til politiet som blufærdighedskrænkelse. Manden beskrives som kraftig og iførte mørke shorts, mørk T-shirt og sort styrthjelm.