Hel opgang måtte evakueres.
Lørdag klokken 22.14 blev der slået brandalarm fra en opgang i en boligblok på Fynsvej i Nykøbing.
Her fik brandvæsenet evakueret beboerne i opgangens otte lejligheder. Branden skyldes formentlig et stearinlys, som brændte i et børneværelse i en lejlighed i stueetagen. Værelset er totalt udbrændt.
Omkring klokken 00.30 kunne alle beboere – bortset i den lejlighed, hvor branden var opstået – vende hjem igen.