Sovende gammel dame bemærkede ikke indbrud.
En listetyv brød ind til en sovende kvinde i hendes lejlighed på Apotekervænget i Sakskøbing og stjal et guldur, en guldring og en pung med kontanter.
Indbruddet er sket i tidsrummet onsdag aften klokken 22 og torsdag morgen klokken syv, hvor indbruddet blev opdaget.
Lokalpolitiet fortæller, at indbrudstyven først har forsøgt at bryde et vindue op ind til lejligheden. Men da det ikke lykkedes, blev en terrassedør brudt op. Samme dør, som tyven forlod lejlighed gennem efter at have stjålet smykker og ur.