Annonce
112

Direktør i politiet: Formel 1 i Dubai var en bonus til mig

En rejse til Dubai i november 2014 er et af de kriminelle forhold i Bagmandspolitiets omfattende anklageskrift om bestikkelse. Foto: Free/Colourbox

I en straffesag om bestikkelse efterlyser it-direktør en afhøring af rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

En rejse til et Formel 1-løb i Dubai var en slags bonus og et skulderklap for godt udført arbejde.

Sådan lyder meldingen fra den tidligere it-direktør i Rigspolitiet fredag i Retten i Glostrup, hvor han er tiltalt for at have modtaget bestikkelse.

408.000 kroner løb regningen op i, da direktøren sammen en it-driftschef i Region Sjælland og tre forretningsmænd var væk i seks dage i november 2014.

Men den 50-årige mand gør en del ud af, at han orienterede sin overordnede, rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, om, at han skulle til Dubai.

- Jeg sagde, vi skulle på en drengetur og ned og se Formel 1, og at det ville være superfedt. Han spurgte, om det var en leverandørtur, og det var det ikke, siger den tiltalte, der følger op med at stille spørgsmål til specialanklager Jørn Thostrup fra Bagmandspolitiet:

- Har I spurgt ham?

- Han er ikke blevet afhørt, og din forsvarer har heller ikke bedt om det, svarer anklageren.

- Det er ret relevant, hvis I sår tvivl om mine motiver, siger den tidligere it-direktør.

Under afhøringen siger han, at turen var et "farvel og tak for godt samarbejde."

- Selvfølgelig er det fagligt. Jeg sidder med tre mænd, der har bygget Nordens største it-forhandler op, selvfølgelig er det interessant, siger han.

De tre var salgsdirektøren i Atea, den tidligere koncernchef og den tidligere koncerndirektør i selskabet. Alle tre anklages for at have ydet bestikkelse, hvilket også gælder selve Atea A/S.

De to offentligt ansattes udgifter blev betalt med Region Sjællands penge, der stod på en konto hos Atea. Før stillingen i politiet havde den tiltalte en tilsvarende position netop i regionen.

- For mig var det et eftervederlag ligesom de ting og bonusser, jeg har fået undervejs hos Region Sjælland, siger han.

Hvem bevilgede?

- Det var så René i dette her tilfælde, siger han med henvisning til it-driftschefen i Region Sjælland - det vil sige hans tidligere underordnede i regionen, medtiltalte og gode bekendte.

Havde han kompetence til det?

- Det tænkte jeg ikke nærmere over, svarer han.

Anklageren konfronterer den nu forhenværende direktør i Rigspolitiet med nogle anderledes udtalelser, han kom med i et grundlovsforhør 9. juni 2015.

- Når man bliver anholdt af sine kolleger klokken seks om morgenen og bliver slæbt med til Vordingborg og sidder i en celle og koger, så er man monsterpresset. Man stiller spørgsmål ved selve eksistensen af universet. Man kommer til at tro, at man har gjort noget forkert, forklarer han.

- Hvad pokker? Jeg er direktør i politiet! Det er udtryk for min frustration og bekymring, siger han om sine tidligere udtalelser til en dommer.

Var det i orden at tage med til Dubai, vil anklageren vide.

- Det er jo et trickspørgsmål, Jørn.

- Jeg ville køre i en Skoda resten af mit liv, hvis jeg kunne have undgået det her. Det har været frygteligt, siger han om forløbet.

  • Dubai
    En rejse til Dubai i november 2014 er et af de kriminelle forhold i Bagmandspolitiets omfattende anklageskrift om bestikkelse. Foto: Free/Colourbox
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen