Vejdirektoratet mener ikke, at nødspor kunne have reddet chaufførs liv.
Et vidne, der kørte lige bag den forulykkede lastbil, har hjulpet politiet til at klarlægge forløbet forud for dødsulykken der skete lørdag den 21. marts ved Lundegårdsvejbroen på motorvejen.
En litauisk lastvognschauffør mistede livet, da han påkørte en vejbro, som efterfølgende blev revet ned.
Hans lastbil kom ud i den bløde rabat, og da han forsøgte at komme op på motorvejen igen påkørte han broen.
- Lastbilen kom ud i rabatten på højre side, og da han vil dreje bilen tilbage på motorvejen, kommer lastbilen i slinger, fortæller politikommissær, Boje Jørgensen, Nakskov Politi.
- Vi kan så kun gisne om årsagen til, at chaufføren kommer ud i rabatten.
Vejdirektoratet er ikke tilfreds med, at Folketidende mandag skrev, at den bløde motorvejsrabat kostede et liv.
- Umiddelbart vil vi ikke mene, at man kan give rabatten skylden. Ulykker som denne skyldes, at bilisten ikke kører på vejen. Biler er designet til at køre på kørebanen, og der kan ske ting, hvis man kører uden for den, citerer Ingeniøren.dk direktør for drift og anlæg hos Vejdirektoratet Svend Kold Johansen.
- Man kan ikke sige at det er rabattens skyld, siger også Boje Jørgensen.
Motorvejen er på strækningen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn uden det nødspor, der måske kunne have forhindret ulykken.
Udbygningen af motorvejen med et tre meter bredt nødspor var en del af Femern Bælt-projektet, men blev taget ud i forbindelse med en politisk aftale i marts 2013.
Ud over nødspor rummede motorvejsprojektet til omkring 600 millioner kroner også blandt andet støjskærme ved Maribo og Sakskøbing, og en forbedring af de afvandingsforhold, der jævnligt skaber problemer på strækningen mellem Sakskøbing om Maribo.
Kun nogle få miljøtiltag af hensyn til blandt andet flagremus, er nu planlagt gennemført.
- Det var et spørgsmål om, hvor meget vi mente, der kunne rummes indenfor den samlede Femern Bælt-økonomi, sagde transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, Venstre, om beslutningen dengang.