Annonce
112

Dreng sad fast i gynge på legeplads

Foto: Claus Hansen

Brandvæsnet måtte fredag aften rykke ud til Realskolen i Nykøbing og hjælpe en dreng, som sad fast i en gynge.

Realskolen i Nykøbing var fredag aften centrum for et mindre drama på skolens legeplads.

En ifølge folketidende.dks oplysninger 10-årig dreng, som var inde at lege på legepladsen, var ved et uheld kommet til at sidde fast i en gynge, og han kunne hverken komme fri ved egen eller de øvrige tilstedeværendes hjælp.

Derfor blev der klokken 20.50 slået alarm, og Lolland-Falster Brandvæsen blev sendt ud for at hjælpe den stakkels dreng.

Det var nogle af skolens egne børn, som var til afslutnings-hygge i Realskolens fritidsklub, der opdagede drengen, som ikke selv er elev på skolen, og slog alarm. Det fortæller klubbestyrer Daniel Rasmussen.

- Vi holder sommerafslutning for vores klubbørn med overnatning. Vi havde lige spist, og så sendte vi børnene ud på legepladsen, mens jeg og min kollega ryddede op. Men pludselig kom de løbende ind og spurgte, om vi havde noget smør, for der var en dreng, der sad fast i en gynge. Min kollega gik med over for at se på det. Ungerne var helt oppe at køre, og min kollega kunne se, at drengen virkelig sad fast. Det var ikke bare for sjov, fortæller Daniel Rasmussen.

Han fandt derfor først en stor balje og fik skubbet ind under gyngen, som den kunne hvile på for at lette belastningen på den fastklemte drengs ryg.
- Vi gik så ind for at finde noget værktøj til at save ham fri med, men vi kunne hurtigt se, at vi ikke havde det rigtige udstyr. Derfor blev der ringet efter Falck, men lige pludselig kom der både en indsatsleder og en kæmpe brandbil, hvor det væltede ud med brandfolk, fortæller Daniel Rasmussen om optrinnet.

Realskolebørnene blev derefter sendt lidt væk, mens brandfolkene arbejdede, og efter cirka et kvarter lykkedes det at få drengen fri.

Hvor længe han har siddet fast i gyngen, vides ikke med sikkerhed, men ifølge Daniel Rasmussen gik der formentlig ikke mere end 10-15 minutter, før de andre børn fandt ham.
- Men det var da heldigt, at vores børn var her og opdagede ham, for ellers er det ikke til at vide, hvor længe han ville have siddet der, siger Daniel Rasmussen.

Undervejs i forløbet kom drengens mor også til stede, og hun kunne derfor tage sin søn med hjem i ro og mag bagefter.

Ifølge brandinspektør Brian Midjord Pedersen fra Lolland-Falster Brandvæsen var drengen ganske enkelt gledet ned så langt ned i dækket på gyngen, at han ikke kunne komme op igen.
- Men han tog det i stiv arm og var ved godt mod hele tiden, så der var ingen panik på, fortæller Brian Midjord Pedersen.

Politiets vagtchef oplyser til folketidende.dk, at politiet ikke har været involveret i sagen.

Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
  • Foto: Claus Hansen
  • Foto: Claus Hansen
  • Foto: Claus Hansen
Annonce
112

Klip og bøder på Vestlolland

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget