En mand var tidligt på færde om morgenen på sin fødselsdag, påvirket af alkohol og kørende i bil.
Den 57-årig mand kom ved 09-tiden kørende i bil ad Nebbelundevej nord for Rødby, men måtte stoppe, da der var noget galt med bilen, det oplyser lokalpolitiet på Lolland.
En 41-årig mand fra Rødby tilbageholdt fødselaren, da han forsøgte at køre videre.
Politiet blev tilkaldt, og den 57-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
En blodprøve fra ham skal fastslå promillen.