Heldigvis var der kun én spirituspåvirket bilist ved kontrol.
Kun en enkelt bilist var skyldig i spirituskørsel, da politiet onsdag aften gennemførte en kontrol på Nykøbingvej i Sakskøbing.
Mellem klokken 17 og 18.15 kontrollerede politiet 90 køretøjer. Klokken 17.25 standsede betjentene en varebil, der blev ført af en 39-årig mand fra Sakskøbing.
Ifølge politiet var manden meget beruset, og det viste en alkometertest også. Manden blev derefter anholdt og sigtet for spirituskørsel.