En yngre mand blev tirsdag fængslet efter fund af narko og videresalg af amfetamin.
En 27-årig mand fra Sydøststlolland er blevet varetægtsfængslet indtil 15. december i en narkosag.
Manden blev anholdt på sin bopæl mandag kort før klokken 12. På stedet fandt politiet 119 gram amfetamin og et enkelt gram kokain, og den 27-årige blev derfor anholdt og sigtet for besiddelsen.
Tirsdag formiddag blev den 27-årige fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing.
Her blev han også sigtet for at have videresolgt lidt under et kilo amfetamin til en kreds af personer.
Via sin forsvarer nægtede han sig skyldig, og derefter blev dørene til retsmødet lukket af dommer Thomas Fårup.
- Det sker af hensyn til efterforskningen. Der kan også være flere personer involveret, sagde dommeren i sin begrundelse for dørlukningen.
Den 27-årige mand kærede varetægtsfængslingen til landsretten.