Ikke mindre end fire gange er brandvæsnet kaldt til bilbrand, som viste sig at være falske anmeldelser.
En mand er blevet meldt til politiet for falsk anmeldelse af en brand i en bil på Nyvang i Sakskøbing.
Lolland-Falster Brandvæsen kørte tirsdag middag til adressen. Her var der meldt om brand i en bil i det fri. Men der var ingen brand i bilen.
Det er fjerde gang, at brandvæsenet har været ude på adressen til en bilbrand, som ikke var der. Derfor er der nu indgivet en anmeldelse.