Unge mennesker slog alarm om skud med haglgevær.
Politiet blev omkring klokken 23.00 lørdag kaldt til en episode på Gedser Landevej i nærheden af Netto.
Anmeldelsen gik på, at en person skulle have afgivet skud med et haglgevær, men da politiet ankom til stedet og talte med to personer på stedet, viste det sig, at episoden var opspind.
Politiet sigter derfor en 15-årig ung pige og en 17-årig ung mand for falsk anmeldelse og for unødigt at have forårsaget politiets udrykning.