Annonce
112

Flere lokale hjemmerøverier muligvis opklaret

I september blev en ældre kvinde i Stubbekøbing udsat for et groft hjemmerøveri. Foto: Peter Levinsen-Hansen

Fem personer er anholdt i en sag om op til 16 hjemmerøverier begået i hele landet. De 8 røverier er begået i den lokale politikreds.

Lokale hjemmerøverier kan være opklaret efter anholdelser af fire herboende mænd på henholdsvis 17, 19, 22 og 47 år og en kvinde på 50 år.

Natten til mandag blev en gerningsmand pågrebet af politiet under en hjemmerøveri i Hvidovre. En anden gerningsmand sprang ud af vinduet og flygtede, men er senere blevet anholdt.
Efterfølgende er yderligere tre personer, som også bliver knyttet til hjemmerøverierne, blevet anholdt.

Igennem en periode har de fire politikredse, Københavns Vestegn, Midt- og Vestsjælland, Sydøstjylland samt Sydsjælland og Lolland-Falster, været plagede af hjemmerøverier. Det har ført til et tæt efterforskningsmæssigt samarbejde mellem de fire kredse, da der er flere ting, som tyder på, at gerningsmændene kunne være de samme, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

- Der er tale om meget grov kriminalitet, når mennesker bliver udsat for røveri i egen bolig. Det er stærkt grænseoverskridende, og det er ofte gået ud over ældre eller svagelige borgere. Gerningsmændenes adfærd har været både truende og voldelig. Derfor er vi yderst tilfredse med, at vi selv i disse for politiet travle tider har formået via et stærkt og konstruktivt samarbejde på tværs af de fire involverede politikredse at slå til mod disse hjemmerøvere, siger politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Af hensyn til den videre efterforskning ønsker Kim Kliver ikke at fortælle, hvilke hjemmerøverier begået på Lolland-Falster, som de fem er sigtet for.

De fem personer står formentlig bag helt op til 16 hjemmerøverier begået over en periode på halvandet år og spredt på de fire politikredse: Københavns Vestegn (5 røverier), Midt- og Vestsjælland (1 røveri), Sydøstjylland (2 røverier) samt Sydsjælland og Lolland-Falster (8 røverier).

Det bliver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, som kommer til at stå for den videre efterforskning af røverierne.
De anholdte bliver mandag sidst på eftermiddagen fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing.

Et udpluk af lokale hjemmerøverier:

15/9-17 Hjemmerøveri mod en 77-årig kvinde, på hendes bopæl på Jernbanevej i Stubbekøbing.
Kvinden blev låst inde i et badeværelse, hvorefter gerningsmændene gennemsøgte huset for værdier og forsvandt fra stedet, efterladende den ældre kvinde låst inde. Udbyttet ved røveriet er nogle smykker og et mindre kontant beløb.
Læs: Sad indespærret på badeværelse i timevis

15/8-17 74-årig mand blev overfaldet i sit eget hjem på Stubbekøbingvej ved Systofte.

Tre unge mænd trængte boligen, hvor de truede den 74-årige mand og senere låste ham inde på husets badeværelse. Udbyttet blev et mindre kontantbeløb
Læs: Låst inde ved hjemmerøveri

29/5-17 Ægtepar på 81 og 83 år blev bagbundet ved hjemmerøveri på deres bopæl i Østergade i Rødby. Hjemmerøvere brød ind via tagvindue
Læs: Kniv brugt under hjemmerøveri

9/11 -16 I fire en halv time lå et ægtepar på henholdsvis 76 og 80 år forslået, bundet og kneblet i et koldt soveværelse, mens to maskerede røvere rodede deres hjem på Stationsvej i Tingsted
Læs: Hjemmehjælp fandt bagbundet ægtepar

  • 240229
    I september blev en ældre kvinde i Stubbekøbing udsat for et groft hjemmerøveri. Foto: Peter Levinsen-Hansen
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem