Annonce
112

Flugtkonge fanget i narkorus med prostitueret i bilen

Flugtkonge fanget da han kørte fast på græsplæne Foto: POLFOTO/Politifoto

Efter ni dage på flugt slap heldet op for Brian Bo Larsen, der under påvirkning af narko raserede græsplæne.

Flugtkongen Brian Bo Larsen, der flygtede fra Vridsløselille Statsfængsel for ni dage siden, er natten til mandag blevet anholdt nær Odense iført paryk og i en rus af stoffer.

Politiet blev klokken 02.55 kaldt ud til Birkum, der ligger sydøst for Odense, hvor en bil var kørt fast på en græsplæne.

- Det er en meget opskræmt kvinde, der ringer til os, fordi der ligger en bil og fræser rundt på hendes græsplæne. Den kører ind i plankeværk og træer, og engang imellem træder en mand ud og fægter med arme og ben og råber og skriger, siger vagtchef Thomas Bentsen til Ritzau.

Da politiet når frem, er manden imidlertid væk. En kvinde er fortsat i bilen.

- Det er en prostitueret inde fra Odense, som manden har samlet op, og de har taget nogle stoffer sammen. En af vores hunde snuser sig så frem til en mand, der gemmer sig i noget buskads i nærheden, siger vagtchefen.

Umiddelbart er det dog ikke til at se, at der er tale om Brian Bo Larsen, der har flere end 20 flugter fra fængsler, arresthuse eller politistationer på samvittigheden.

Brian Bo Larsen har blandt andet skjult sin identitet bag en kommunefarvet og noget umoderne paryk.

- Han oplyser, at hans navn er Tue og giver desuden oplysninger, der passer på det navn. Han bliver så bragt ind til politigården, og her kan man godt se, at der er et eller andet galt med ham, fortæller Thomas Bentsen.

- En af mine kolleger kender Brian Bo Larsen fra tidligere, og vi hiver så hans paryk af, og alle kan så se, at det er ham, siger vagtchefen.

40-årige Brian Bo Larsen bliver blandt andet sigtet for at køre påvirket og for tyveri af nummerplader og bil. Han bliver også sigtet for at bruge en andens identitet og for at risikere at påføre en uskyldig person straf.

Brian Bo Larsen afsonede en dom på syv års fængsel for væbnet røveri, da han for ni dage siden flygtede fra statsfængslet i Vridsløselille.

Flugten foregik ifølge fængselsinspektør Kim Andersen ved, at Brian Bo Larsen oversavede tremmer i et cellevindue, hvorefter han ved brug af to rebstiger kom op på et tag og ned igen.

Brian Bo Larsen har en hel stribe flugter på sit kriminelle cv. Flere gange er det lykkedes ham at stikke af fra fængslet i Vridsløselille.

Den mest spektakulære flugt var vel nok tilbage i 1995, hvor Brian Bo Larsen sammen med 11 andre stak af fra Vridsløselille, da en gummiged bragede ind i ringmuren på fængslet og slog et stort hul i muren.

Flugtkonge fanget i narkorus med prostitueret i bilen Foto: POLFOTO/Politifoto
Flugtkonge fanget i narkorus med prostitueret i bilen Foto: POLFOTO/Politifoto
Flugtkonge fanget i narkorus med prostitueret i bilen Foto: POLFOTO/POLITIFOTO
  • Flugtkonge fanget da han kørte fast på græsplæne Foto: POLFOTO/Politifoto
  • Flugtkonge fanget i narkorus med prostitueret i bilen Foto: POLFOTO/Politifoto
  • Flugtkonge fanget i narkorus med prostitueret i bilen Foto: POLFOTO/Politifoto
  • Flugtkonge fanget i narkorus med prostitueret i bilen Foto: POLFOTO/POLITIFOTO
Annonce
112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Annonce
Annonce
112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen