Annonce
112

Forskrækket skolepige måtte springe fra løbsk bus

Louise Smidt måtte springe væk fra busstoppestedet i Toreby, for at undgå at blive ramt af bussen. Foto: Louise Smidt, privatfoto.

Bus kørte galt ved busstoppested i Toreby.

Onsdag morgen blev en lidt anderledes af slagsen, da 19-årige Louise Smidt stod og ventede på bussen på Flintingevej i Toreby. Hun måtte nemlig springe hurtigt væk fra busstoppestedet for at undgå at blive ramt, da en bus kørte galt.

Louise Smidt, der til dagligt går i 3.g på HTX i Nykøbing, havde godt lagt mærke til, at der var meget glat den morgen. Men det havde bussen tilsyneladende ikke. Ved busstoppestedet stod Louise Smidt sammen med en dreng på omkring de ti år.

- Jeg står ved busstoppestedet og tager buskortet frem, da jeg ser, at bussen begynder at dreje skarpt i den modsatte retning af busstoppestedet. Drengen og jeg løber så væk derfra, så vi undgår at blive ramt, fortæller Louise Smidt om bussen, der kom kørende ad Flintingevej i retning mod Torebyvej.

Til trods for, at bussen forsøgte at dreje væk fra busstoppestedet, endte bussen ved uheldet med at køre ind i et skilt, der markerer en fodgængerovergang, en lygtepæl og busskuret.
Ifølge Louise Smidt var der en del passagerer med bussen.

- Da passagerne kom ud af bussen var der flere, der var henne og spørge både mig og drengen om vi var okay, inden de gik hen til et andet busstoppested for at tage en anden bus. Men buschaufføren kom ikke ud af bussen, fortæller hun.

Louise blev meget forskrækket ved episoden, og gik efterfølgende hjem til sine forældre, så hendes mor kunne køre hende i skole.

- Jeg blev også ret ked af det efterfølgende, da jeg kom til at tænke på, hvor galt det egentlig kunne have været gået, siger Louise Smidt. Hun har efterfølgende snakket med sine skolelærere og forældre om episoden, for at få bearbejdet oplevelsen.

Hans Jørgen Hansen så hele optrinnet fra sit vindue, der vender direkte ud mod vejen og busstoppestedet. Han havde på fornemmelsen, allerede inden ulykken indtraf, at bussen ville køre galt.

- Vejen var dækket af sort is. Bussen kom med høj fart og bremsede først alt for sent, lyder det fra Hans Jørgen Hansen, der synes at busserne kører alt for hurtigt på strækningen, hvilket også er Louise Smidts oplevelse.

Efter uheldet kom Arriva og hentede bussen, men det lod til at være noget af en opgave ifølge Hans Jørgen Hansen, der fra sit vindue også kunne følge med i bakserierne med at få flyttet bussen fra det isglatte ulykkessted.

Driftschef i Arriva Helmer Jensen, mener dog ikke, at uheldet var så dramatisk.

- Chaufføren kunne godt se, at der var glat, og at vedkommende ikke kunne bremse i tide, men chaufføren nåede at vinke til dem, der stod ved stoppestedet, så de kunne nå at komme væk, siger Helmer Jensen.

Ingen kom til skade ved uheldet, men bussen fik ødelagt dele af frontpartiet og forruden, men har været på værksted og er derfor klar til snart at komme ud i trafikken igen.

Efterfølgende har Guldborgsund Kommune opsat et nyt fodgængerskilt, og helt fjernet busskuret, men den skæve lygtepæl og bussens bremsespor vidner endnu om ulykken.

- Jeg har ikke taget bussen fra busstoppestedet igen, for det er jeg stadig for utryg ved, fortæller Louise Smidt.

Hans Jørgen Hansen så busuheldet fra sit vindue. Siden er busskuret blevet fjernet, men den skæve lygtepæl står der endnu. Foto: Anders Knudsen.
  • Louise Smidt måtte springe væk fra busstoppestedet i Toreby, for at undgå at blive ramt af bussen. Foto: Louise Smidt, privatfoto.
  • Hans Jørgen Hansen så busuheldet fra sit vindue. Siden er busskuret blevet fjernet, men den skæve lygtepæl står der endnu. Foto: Anders Knudsen.
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

112

Bil i brand på motorvejen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem