Annonce
112

Hukommelsen slører for flere vidner i sygeplejerskesag

En 32-årig sygeplejerske er tiltalt for tre drab og et drabsforsøg på patienter på Nykøbing F. Sygehus mellem 2012 og 2015. Onsdag forklarer flere af hendes kolleger om det første dødsfald i 2012. Foto: Polfoto/Janus Engel

OPDATERET: I landsretten fortæller sygehuspersonale om et mistænkeligt dødsfald på Nykøbing F. Sygehus i 2012.

Flere vidners hukommelse er kommet på en prøve onsdag i Østre Landsrets afdeling i Nykøbing Falster, hvor ankesagen mod den 32-årige sygeplejerske Christina Aistrup Hansen er i gang.

Sygeplejersken er tiltalt for at have slået tre patienter ihjel og forsøgt at tage livet af en fjerde med en overdosis medicin på Nykøbing F. Sygehus. Hun nægter sig skyldig.

Det er det første dødsfald fra 4. marts 2012, som er centrum for onsdagens retsmøde i landsretten.

En række af den tiltalte sygeplejerskers tidligere kolleger sætter sig en efter en tilrette i en vidneskranken midt i det store retslokale.

Først læser anklager Karen Vistisen de forklaringer op, som de afgav i byretten sidste år. Efterfølgende stiller først anklageren og så forsvareren supplerende spørgsmål.

Det er tydeligt, at vidnerne bliver bedt om at huske tilbage på en oplevelse for snart fem år siden, hvor den 72-årige Arne Herskov døde efter et hjertestop.

En sosu-assistent fastholder for eksempel først, at alle kollegerne undtagen den tiltalte sygeplejerske, Christina Aistrup Hansen, var samlet i personalestuen, da hjertestopalarmen gik hos Arne Herskov.

Men da forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen spørger, om hun kan huske præcis, hvem der var på arbejde på dagen, svarer hun, at det kan hun ikke. Altså kan hun ikke huske, om det faktisk var alle, der sad i personalestuen.

Også en anden detalje har vidnerne svært ved at huske.

Den tiltalte sygeplejerske har forklaret, at der var opkast på Arne Herskovs pude og ansigt, da hun kom ind på hans stue og konstaterede, at han havde hjertestop.

Anklager Karen Vistisen spørger samtlige vidner, om de mindes at have set opkast. Men ingen af dem kan genkalde sig, om der var noget eller ej.

Der er dog også detaljer om dagen, som vidnerne er fuldstændig sikre på.

Blandt andet er en mandlig sygeplejerske 100 procent sikker på, at han lige inden Arne Herskovs hjertestop så den tiltalte sygeplejerske komme ud fra et depot med en sprøjte med en klar væske i.

Det undrede ham, da der var faste tidspunkter for medicinuddeling.

Den anklagede sygeplejerske forklarer efterfølgende, at den væske, som Arne Herskov skulle være blevet dræbt af, ville se hvid ud - ikke klar.

I byretten blev Christina Aistrup Hansen idømt fængsel på livstid. Hun ankede afgørelsen til landsretten, hvor hun håber på frifindelse.

Sagen ventes at blive afgjort i maj eller juni.

Overblik:
Østre Landsret fortsætter onsdag ankesagen mod en 32-årig sygeplejerske. Hun er tiltalt for i alt otte forhold - herunder tre drab og et drabsforsøg på Nykøbing F. Sygehus.
I byretten blev hun kendt skyldig 24. juni sidste år, og hun blev idømt fængsel på livstid. Sygeplejersken har sagen igennem nægtet sig skyldig. Hun ankede derfor dommen til frifindelse i landsretten.
Østre Landsret skal nu afgøre, hvorvidt sygeplejersken er skyldig i de otte forhold, hun er tiltalt for. Få et overblik her:
* Forhold 1 beskriver sygeplejerskens påståede drab på den 72-årige Arne Herskov 4. marts 2012 i tidsrummet mellem klokken 9.00 og klokken 21.30 på Nykøbing F. Sygehus ved indgivelse af en overdosis af morfin og diazepam - bedre kendt som Stesolid.
* Forhold 2 handler om, at den tiltalte skal have misbrugt sin stilling og gjort sig skyldig i tyveri ved at stjæle forskellige typer medicin fra sin arbejdsplads, herunder det kraftige sovemiddel Zopiclone og morfin. Alt sammen til en værdi af 145 kroner.
* Forhold 3 anklager sygeplejersken for overtrædelse af autorisationsloven ved i 2015 at have givet sin dengang syvårige datter kraftige og receptpligtige sovepiller af mærket Zopiclone, som ikke må gives til børn.
* Forhold 4 beskriver sygeplejerskens påståede drab på den 86-årige Anna Lise Poulsen. Ifølge anklageskriftet skete det 28. februar 2015. Igen skal der være tale om en dødelig overdosis af morfin og diazepam.
* Forhold 5 beskriver sagens tredje drabsanklage. Her er det den 66-årige Viggo Petersen, som ifølge tiltalen blev dræbt i samme tidsrum som Anna Lise Poulsen. Også fremgangsmåden - en dødelig cocktail af morfin og diazepam - går igen.
* Forhold 6 zoomer ind på et påstået drabsforsøg på den 72-årige Maggi Rasmussen. Ifølge anklageskriftet blev hun forsøgt dræbt i tidsrummet fra 28. februar klokken 19.00 til 1. marts klokken 5.35 med en dødelig overdosis medicin. Kolleger nåede at give patienten modgift.
* Forhold 7 handler om, at den tiltalte i sit virke som sygeplejerske skal have misbrugt sin stilling til at krænke privates ret og udvist grovere forsømmelse eller skødesløshed, idet hun i forbindelse med de tre påståede drab og drabsforsøget fejlbehandlede de angivne patienter.
* Forhold 8 anklager sygeplejersken for overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer ved i forbindelse med sin anholdelse uberettiget at besidde morfintabletter, Zopiclone samt en sprøjte med Stesolid.
Kilde: Anklageskriftet fra Statsadvokaten i København.

  • RB PLUS: Patienter var i fare p sygehus inden medicindrab
    En 32-årig sygeplejerske er tiltalt for tre drab og et drabsforsøg på patienter på Nykøbing F. Sygehus mellem 2012 og 2015. Onsdag forklarer flere af hendes kolleger om det første dødsfald i 2012. Foto: Polfoto/Janus Engel
Annonce
112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk