Mindst 7000 par har været omfattet af omdiskuteret pligt om, at samlevende par skulle forsørge hinanden.
Folketinget har ret til at pålægge ugifte samlevende kærestepar at skulle forsørge hinanden.
Det fastslår Retten i Helsingør mandag i en principiel dom, der frifinder Beskæftigelsesministeriet og tre kommuner.
I sagen havde tre kærestepar hævdet, at en omstridt lov om gensidig forsørgerpligt var et brud på grundloven.
Men retten har altså valgt at frifinde myndighederne.
Det var den daværende S-R-SF-regering, som ændrede loven, sådan at ugifte samlevende par skulle forsørge hinanden.
Kontanthjælpen blev fjernet fra kvinder og mænd, hvis de levede sammen med én, som kunne betale for dem.
Efter voldsom kritik blev lovændringen skrottet igen med virkning fra 1. januar 2016. Den holdt kun i to år.
Ikke desto mindre nåede mindst 7000 par at være omfattet af den omdiskuterede pligt.
Et nederlag til Beskæftigelsesministeriet og de tre kommuner havde angiveligt betydet, at landets kommuner måtte betale millioner tilbage til parrene. Men med mandagens nederlag i byretten får de ingenting.
Under sagen har sagsøgerne hævdet, at den gensidige forsørgerpligt var i strid med grundlovens § 75 og § 73.
De handler henholdsvis om statens pligt til at forsørge borgere, der ikke kan klare sig selv, og om ejendomsrettens ukrænkelighed.
Retten i Helsingør peger imidlertid på, at grundloven ikke indeholder et forbud mod, at der ved lov pålægges nogen en forsørgerpligt.
På samme måde kan reglen heller ikke siges at krænke de personer, som pålægges at bruge deres penge på at forsørge en partner, fastslår retten.
Statens advokat har da også gennem hele forløbet fastholdt, at grundloven er overholdt.
Ifølge ham er der ikke nogen nævneværdig forskel på at pålægge ægtefolk og kærestepar at skulle forsørge hinanden.
Omvendt kalder parrenes advokat, Christian Dahlager, byrettens fortolkning af grundloven for "besynderlig".
- Retten anerkender, at der i grundloven står, at det offentlige skal forsørge folk, der har brug for det.
- Men så siger de med den anden hånd, at fraværet af et forbud betyder, at man kan udlicitere opgaven til den samlevende. Det giver ikke nogen mening i forhold til bestemmelsens tankegang, siger advokaten.
Han vil nu sammen med sine klienter overveje muligheden for at anke dommen til landsretten.