Politiet har nu fundet weekendens indbrudstyv, der løb med dyre varer fra Kop og Kande i Sakskøbing.
Politiet har nu sigtet en 27-årig mand, de mener, står bag weekendens indbrud i Kop og Kande. Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.
Indbruddet skete natten til søndag i Sakskøbing, og fik en anmeldelse fra et vidne ved halv to-tiden om natten. Indbrudstyvene kørte derfra i en stationcar.
Kort efter var der igen larm fra butikken og en rude blev smadret. Det lykkedes tyvene at slippe af sted med Kay Bojesen aber og musselmalet stel fra Royal Copenhagen.
Tirsdag formiddag fik politiet så anholdt en 27-årig mand, der ikke har nogen fast bopæl. Han er sigtet for indbruddet og er blevet afhørt på politistationen i Nykøbing. Manden er nu løsladt igen.