Politiet vil undersøge sagen nærmere i dag, tirsdag.
Hos lokalpolitiet i Nakskov modtog man i går, mandag, en noget besynderlig anmeldelse om et mistænkeligt forhold på Femø.
En 61-årig mand fra Sjælland oplyste, at han sent mandag eftermiddag var kørt til en grund på Darrehøjsvej på Femø, hvor han havde fået lov til at campere.
På grunden holdt der en mand i i en VW Bora, som pludseligt fik meget travlt med at køre fra stedet. Anmelderen nåede at se, at der var flere skovle i bilen.
Efter at bilen var kørt, kunne anmelderen konstatere, at der nyligt var gravet et hul ved siden af den tomme grund på størrelsen 50 centimeter gange to meter.
Politiet vil i dag undersøge hullet nærmere.