Annonce
112

Mistænkelige dødsfald: Ung kvinde fremstillet i retten

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

OPDATERET 15.05: Det er en ung kvinde, som politiet sigter i sagen om mistænkelige dødsfald på Nykøbing Sygehus. Men hvad hun sigtes for at have gjort, er fortsat en hemmelighed.

Den person, som politiet har anholdt og sigtet i sagen om mistænkelige dødsfald på Nykøbing Sygehus, er en ung, mørkhåret kvinde.

Kvinden blev mandag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing. Det skete for såkaldt dobbeltlukkede døre, trods protester fra repræsentanter for Ekstra Bladet, Ritzau, TV Øst og Folketidende. Det betyder, at offentligheden - og dermed også pressen - hverken må være til stede under grundlovsforhøret eller få at vide, hvad den unge kvinde er sigtet for.

Kvinden så naturligt nok meget beklemt ud, da hun blev ført ind i retslokalet, hvor hun tog plads på en stol mellem sin forsvarer, advokat Torben Groth Madsen, og anklageren.

Både anklager og forsvarer begærede dobbeltlukkede døre - begrundet med henholdsvis hensynet til sagens opklaring og hensynet til den sigtede.
- Sagen skal undersøges til bunds, før sigtede kastes for pressen, som advokat Torben Groth Madsen blandt andet sagde i sin begrundelse.

Efter grundig votering besluttede dommeren at efterkomme ønsket om dobbeltlukkede døre ud fra den begrundelse, at der er tale om en alvorlig sag, som endnu er i sit helt indledende stadie, og at det har betydning for efterforskningen, at offentligheden ikke får yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.
Hensynet til den sigtede, de øvrige berørte i sagen og de pårørende var også medvirkende til dommerens beslutning.

Ifølge en pressemeddelelse fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi modtog politiet i går en anmeldelse om forholdet i går, og det førte altså til, at man senere anholdt den unge kvinde.

- På baggrund af anmeldelsen har vi det meste af dagen i går afhørt en bred skare af personer. Det har ført til anholdelsen af en person, som i dag vil blive fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen i pressemeddelelsen, som blev udsendt et par timer inden grundlovsforhøret begyndte.

Søren Ravn-Nielsen ønsker ikke at fortælle nærmere om, hvor mange dødsfald, der er tale om, hvad det er, der gør dem mistænkelige, eller hvor lang tid sagen strækker sig over.

Sygehusdirektør Arne Cyron fortæller, at det er sygehuset, der søndag har fået en mistanke og kontaktet politiet for at få den undersøgt nærmere. Han ønsker ikke at fortælle, hvor mange dødsfald, der er tale om eller hvor på sygehuset, dødsfaldene er sket.

- Jeg har ikke yderligere kommentarer. Vi har bedt politiet overtage sagen, og vi kan jo konstatere, at de begærer en varetægtsfængsling i sagen, når der er grundlovsforhør senere i dag, siger Arne Cyron.

Ved du noget om sagen? Send tip til tip@folketidende.dk

  • Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen