Annonce
112

Politi bekræfter sigtelser i påstået sag om attentatplaner

Politiet har sigtet to mænd efter onsdagens ransagninger i København. Mændene er dog løsladt igen.

Københavns Politi bekræfter torsdag aften, at to mænd er sigtet i forlængelse af en omfattende ransagningsaktion på fem adresser i København onsdag.

Ransagningerne blev gennemført, efter at politiet havde modtaget oplysninger om blandt andet besiddelse af skydevåben.

De to mænd er ifølge Københavns Politi sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 113, stk. 2, der blandt andet dækker over angreb mod ministre.

Mere konkret drejer sigtelsen sig om planer om et attentat mod forsvarsminister Nicolai Wammen (S), fortæller en af de sigtedes advokater til Ritzau.

- Der er en person, der har henvendt sig og fortalt, at han er sigtet for planer om et attentat mod forsvarsministeren. Han vil gerne have mig som sin advokat, siger forsvarsadvokat Bjørn Elmquist.

Straffelovens paragraf 113, stk. 2 handler om at "angribe eller øve tvang mod kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen, eller mod ministrene (...)".

Politiets beviser mod mændene er tilsyneladende ikke særlig stærke.

- Vi har ved de gennemførte ransagninger og afhøringerne af de anholdte ikke fundet grundlag for at fremstille nogen i grundlovsforhør, siger ledende politiinspektør Jørgen Skov i en pressemeddelelse.

- Vi kan på nuværende tidspunkt ikke udtale os nærmere om de oplysninger, der førte til, at vi aktionerede, siger politiinspektøren.

Ifølge Ekstra Bladet har efterretninger omkring Nicolai Wammen og hans bopæl i de seneste uger ledt til en efterforskning, som onsdag udløste de to anholdelser.

Forsvarsministeren har siden terrorangrebet i København i sidste måned haft PET-beskyttelse, som relaterer sig til den konkrete sikkerhedssituation omkring ministeren, skriver avisen.

Hos Københavns Politi fastslår Jørgen Skov, at onsdagens aktion bør ses i lyset af den generelle trussel om mulige angreb mod Danmark.

- Generelt kan jeg sige, at vi jo opererer i et skærpet trusselsbillede, og at det derfor er vigtigt, at politiet udviser rettidig omhu og handler hurtigt, når vi modtager oplysninger, der kan give anledning til bekymring, siger politiinspektøren.

Ifølge Politiken har de to sigtede henholdsvis pakistansk og somalisk baggrund.

Annonce
112

Klip og bøder på Vestlolland

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Fjerner alle skraldespande

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster