Annonce
112

Portræt: Al-Qaedas danske pr-mand stilles igen for retten

Adskillige gange har 54-årig mand opildnet til terror, og nu stilles han igen for retten.

Hellig krig og terrorhandlinger er i den grad vokset ind under huden på den 54-årige Sam Mansour.

Han hyldede Osama bin Laden efter terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001 og er blevet beskrevet som ideolog for voldelig islamisk ekstremisme.

Gennem efterhånden 20 år har dansk-marokkaneren haft kontakt til flere kendte ekstremister. Blandt andre den blinde Omar Abdel-Rahman, der afsoner en dom på 240 års fængsel i USA efter det første terrorangreb mod World Trade Center i 1993.

Det menes, at Mansour var den, der sikrede visum og opholdstilladelse til Omar Abdel-Rahman og også gav ham husly.

På et tidspunkt gav en stolt Mansour en journalist et fotografi taget på en af de gamle Storebæltsfærger. Her ses han sidde i selskab med den blinde sheik.

Islamisten, der i årevis er blevet omtalt som boghandleren fra Brønshøj, var i 1990'erne desuden en slags pr-mand for egypteren Talat Fouad Kassem, der var dødsdømt i hjemlandet for at have medvirket til drabet på præsident Sadat.

Desuden skal Mansour have haft kontakt til det ledende al-Qaeda-medlem Ayman al-Zawahiri, der har huseret i Mellemøsten, Asien og Nordafrika.

Efter Osama bin Ladens død steg Ayman al-Zawahiri i graderne. Han er nu terrororganisationens leder.

Den tætbyggede og sortskæggede mand var som sædvanlig iført kjortel og en lille hvid muslimsk kalot på hovedet, da han en dag i februar blev ført ind i et retslokale på Frederiksberg. Lige siden har han siddet fængslet.

Sam Mansour flyttede til Danmark fra Marokko i 1983, hvor han blev familiesammenført med sin søster. Året efter blev han gift med en dansk kvinde, som han fik fire børn med. Hun konverterede senere til islam, men ægteskabet holdt ikke. Mansour fik dansk statsborgerskab i 1988.

Allerede i 1995 blev Sam Mansour anholdt af politiet under mistanke for at planlægge terror mod FN-topmødet i København, men alle sigtelser blev droppet.

I begyndelsen af 00'erne havde politiet igen Sam Mansour i kikkerten for at opildne til terrorhandlinger gennem sit forlag Al Nur Islamic Information, som han grundlagde i 1992 i Brønshøj.

Forinden havde han haft et forlag, som han drev fra Vesterbro under navnet "Al Nur". På hylderne i bogforlaget havde han cd'er, dvd'er med taler og prædikener af terrordømte og al-Qaeda-ledere samt bøger, billeder, og tekster.

Mansours materiale er fundet hos terroranklagede i andre europæiske lande som Italien og Tyskland.

Sam Mansour var den første dansker, der blev dømt efter terrorparagraffen, hvilket sendte ham tre et halvt år bag tremmer for at opildne til terror. Det var i 2007.

Fængselsdommen har tilsyneladende ikke afskrækket manden. Dansk-marokkaneren, der tidligere hed Said til fornavn, er nu igen tiltalt. Og igen skal han - ifølge anklagemyndighedens påstand - have tilskyndet til terror og væbnet jihad. Denne gang skal det også være sket på Facebook.

Spørgsmålet er, om der igen er bevis for opfordringer til terror - og om han i givet fald bliver smidt ud af Danmark, selv om han har dansk statsborgerskab.

Sam Mansour nægter sig skyldig.

Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret