Mand slog og begik røveri mod kvindelig bekendt
En 43-årig kvinde fra Rødby blev onsdag ved 21-tiden slået af en mand og fik taget sin pung. Politiet betragter det indtil videre som et røverilignende forhold.
Kvinden havde fulgtes med manden, som hun kender, fra Nakskov, men på Banegårdspladsen i Maribo skiftede han pludselig adfærd og slog kvinden i hovedet med knytnæve og en flaske, har hun oplyst til politiet.
Manden tog også hendes pung, indeholdende et par tusinde kroner samt personlige papirer.
Politiet havde ikke fået fat i manden torsdag morgen.