19-årig mistede herredømmet over sin bil og endte ude på mark.
En 19-årig kvinde fra Nakskov kom onsdag aften kørende af Nakskov Landevej ved Skørringe lidt uden for Maribo, hvor hun af ukendte årsager mistede herredømmet over sin bil.
Hun kom derefter ud i rabatten og rullede flere gange rundt med bilen, som landede cirka 30 meter inde på en mark. Det skete omkring klokken 22.30, står der i politiets døgnrapport torsdag.
Den 19-årige blev hentet af sin kæreste, men kom efterfølgende forbi Nykøbing Sygehus til et rutinetjek.