En mand blev onsdag sigtet for røveri efter et besøg i 7-eleven
En 35-årig mand ville onsdag aften bytte sin varme dåseøl ud med en kold dåseøl fra køleskabet i 7-eleven ved Nykøbing Station.
Det fik manden ikke dog lov til af medarbejderen i 7-eleven. Derfor gjorde den 35-årige det selv.
Han skubbede medarbejderen væk fra køleskabet, byttede den varme dåseøl ud med en kold og satte sig ud i ventesalen og drak.
Her blev han anholdt af politiet og taget med til politistationen, hvor han blev afhørt.
Den 35-årige blev løsladt igen senere på aftenen.