Voldtægtssigtet mand blev varetægtsfængslet i fire uger.
En 54-årige mand, der er sigtet for to tilfælde af voldtægt af en 57-årig kvinde på en adresse i Nakskov, er nu blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Det skete ved et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing onsdag.
Manden nægter sig skyldig i alle forhold. I grundlovsforhøret kærede han også kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.
Han er sigtet for to tilfælde af voldtægt i april og et tilfælde af vold mod den samme kvinde i marts.
Den 54-årige er flyttet til Lolland fra Jylland, og han er flere gange dømt for voldtægt og vold.
Senest fik han i 2012 i Horsens en dom på to og et halvt års fængsel for netop vold og voldtægt. Det var hans niende voldsdom.
Dengang krævede anklageren ham idømt forvaring på ubestemt tid, men det ville dommerne ikke gå med til.