Annonce
112

Søren Pind om frifindelse i terrorsag: Hmm

Da der i marts blev rejst tiltale i terrorsag mod fire mænd kaldte justitsminister Søren Pind materialet for overbevisende. Tirsdag blev de alle frifundet for anklagen om medvirken til terror. Foto: Polfoto/Johansen Linda

Da der i marts blev rejst tiltale i terrorsag kaldte justitsminister Søren Pind materialet for overbevisende.

Det gik ikke anklagemyndighedens vej, da Københavns Byret tirsdag formiddag satte foreløbigt punktum i en af danmarkshistoriens mest omtalte straffesager.

Et enigt nævningeting frifandt fire mænd for medvirken til Omar el-Husseins terrorangreb i København, hvor vagten Dan Uzan blev dræbt i Krystalgade.

Efter alt at dømme kommer afgørelsen bag på landets øverste anklager, justitsminister Søren Pind (V).

- Hmm ... Anklagemyndigheden fik ikke medhold. Nu må dommen nærstuderes, og så må vi se, om den ankes, skriver justitsministeren på Twitter.

Således forekommer optimismen i dag mindre, end da Pind i marts proklamerede, at der efter hans beslutning netop var rejst tiltale.

- Jeg er glad for, at anklagemyndigheden har bevæget sig på det, man må opfatte som sikker grund, lød det blandt andet fra justitsministeren.

Over for DR gik han skridtet videre og kaldte materialet - sagens beviser - for "overbevisende".

Men helt anderledes ser Københavns Byret altså på sagen. Her har ikke en eneste af hverken de tre juridiske dommere eller seks lægdommere fundet, at anklagemyndigheden har bevist påstanden om mændenes medvirken til terror.

To af de fire er dog kendt skyldige i våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder. De to var med til at bortkaste det våben, som Omar el-Hussein brugte ved angrebet på Krudttønden, hvor filmmanden Finn Nørgaard blev dræbt.

Frifindelsen kommer også bag på Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

- Det har hele tiden været mit indtryk, at man stod med en meget gennemarbejdet sag. Derfor er jeg selvfølgelig meget overrasket over dommen.

- Skulle justitsministeren beslutte sig for at anke, så har han fuld opbakning fra Dansk Folkeparti, siger Peter Kofod Poulsen.

Ritzau har tirsdag uden held forsøgt at få justitsministeren i tale. Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, ønsker ikke at kommentere sagen.

  • KBH K: Nummerplader
    Da der i marts blev rejst tiltale i terrorsag mod fire mænd kaldte justitsminister Søren Pind materialet for overbevisende. Tirsdag blev de alle frifundet for anklagen om medvirken til terror. Foto: Polfoto/Johansen Linda
Annonce
112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

112

105 taget i fartkontroller

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland