Kvinde fik knytnæve i ansigtet.
Natten til søndag klokken 01.30 var der slåskamp ved Nykøbing F. Revyen i Østergågade i Nykøbing.
En 47-årig kvinde fra Høng begik den fejl at bede kamphønerne om at stoppe med at slås. Det resulterede i, at en af kvinderne langede hende en knytnæve lige i ansigtet, så hun faldt ned af stolen.
Kvinden fra Høng fik et sæbeøje og et knæ af led, så der er nu oprettet en voldssag. Gerningskvinden leder politiet dog stadig efter.