21-årig mand blev løbet op af politiet. Han sigtes for kørsel under påvirkning af narkotika.
I går formiddag klokken 10.28 fik en politipatrulje øje på en bil, der kørte rundt uden nummerplader på Rosenvænget i Nakskov.
Det viste sig at være den sorte VW Polo, som lørdag var efterladt på parkeringspladsen ved kirkegården ved Løjtoftevej med forkerte nummerplader.
Politiet fjernede pladerne, men nu var bilen ude at køre igen, og føreren, en 21-årig mand fra Nakskov, forsøgte at køre fra politiet.
Han satte bilen fra sig ved Skovridergården og forsøgte at løbe væk, men politibetjentene var for hurtige.
Han blev anholdt og taget til blodprøve på grund af mistanke om kørsel i påvirket tilstand. Han sigtes også for at køre i uindregistreret køretøj uden forsikring, samt for kørsel i frakendelsestiden.
Der er tale om en god kending af politiet.