13-årig pige blev ramt i rundkørsel, men bilisten kørte videre.
Mandag eftermiddag klokken 15 skete der et færdselsuheld i rundkørslen ved Silvan i Maribo.
En 13-årig pige kørte på cykel rundt i rundkørslen. Hun blev passeret af en grå stationcar med en trailer, der kørte ud ad rundkørselen ind mod C.E. Christiansensvej.
Her ramte traileren pigen, så hun væltede, men bilisten kørte videre uden at give sig til kende. Pigen tog hjem til forældrene med smerter i skulderen og anmeldte uheldet.
Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner til uheldet og kan kontaktes på telefonnummer 114.