Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

112

Ville gerne i fængsel

OPDATERET TIRSDAG KL. 10.10: Butikstyv bad selv om at blive fængslet i længere tid, end anklager lagde op til.




13. november 2017 kl. 17:19 Af Jakob Poulsen

Annonce

Det er ikke hver dag, at en anholdt i et grundlovsforhør selv beder om at blive varetægtsfængslet i længere tid, end anklageren ønsker.

Det var dog tilfældet mandag, da en 29-årig mand blev fremstillet ved Retten i Nykøbing, sigtet for flere tilfælde af tyverier mod Netto, Super Brugsen og Rema 1000 i Sakskøbing.

Manden er flere gange tidligere dømt for lignende forbrydelser, og det var formentlig primært derfor, at han blev stillet for en dommer. For selvom der er tale om flere tyverier begået i løbet af de sidste par uger, så har udbyttet været begrænset.

I det ene tilfælde stjal han to øl fra Rema 1000, i et andet tilfælde stjal han en pakke Tofifee-chokolade fra Super Brugsen, og flere af de andre tyverier handlede også om tyverier af øl og chokolade i mindre mængde.

Dertil kom to forgæves forsøg på at smadre ruder i Netto med sten for at komme ind og stjæle øl og spiritus. Manden erkendte samtlige de forhold, han var sigtet for, men tilføjede samtidig, at han ikke kunne huske det hele.
- Jeg husker bare, at jeg var tørstig, forklarede han.

Han fortalte også, at han var alene om tyverierne og tyveriforsøgene.

Derudover er manden ifølge politiets døgnrapport også sigtet for med vilje at have sat ild til sin lejlighed på Præsteparken i Øster Ulslev sidst i september. Det erkendte han ifølge døgnrapporten også.

Manden bor i øjeblikket i en lejlighed i Sakskøbing, men i grundlovsforhøret gav både han selv og hans forsvarer, advokat Jeppe Søndergaard, udtryk for, at den 29-årige gerne ville fængsles.

- Jeg har brug for en pause, og der er mere struktureret i et fængsel, forklarede den sigtede.

Derefter begærede anklageren den 29-årige varetægtsfængslet i to uger med baggrund i, at han flere gange tidligere, og senest 26. september, er dømt for tyverier.

Men så var det, at både den sigtede selv og Jeppe Søndergaard på sin klients vegne bad om, at varetægtsfængslingen blev på tre eller de maksimale fire uger.

Det ønske efterkom dommeren og besluttede at varetægtsfængsle den 29-årige frem til 5. december. Samtidig kom det også frem, at manden skal mentalundersøges.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: IZABELLA GARNETT

Valget er dit - Opfordring… 18. november 2017 kl. 00.52

AF: PER HØYEM

Socialdemokraterne på Lolland 17. november 2017 kl. 22.51
Folkeskolerne i… 17. november 2017 kl. 18.52

AF: JENNIFER GARNETT

Hvorfor taler vi ikke om… 17. november 2017 kl. 17.39

AF: PER HØYEM

Vindmøller på Lolland 16. november 2017 kl. 17.22

AF: BENT HANSEN

Hvad blev der af de gode løfter? 16. november 2017 kl. 12.25

Annonce