Annonce
112

Nægter at ville stjæle politibetjents pistol

Foto: Free/Colourbox

OPDATERET: Fængslet for at forsøge at tage politibetjents pistol

En 21-årig mand blev mandag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør i Retten i Nykøbing, sigtet for forskellige lovovertrædelser.

Manden er blandt andet sigtet for at have forsøgt at stjæle en politibetjents pistol i forbindelse med en anholdelse på en parkeringsplads på Holger Brodthagensvej i Nykøbing søndag ved 15-tiden.

Ved grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig.
Ifølge anklageren var politiet blevet kaldt ud til en lejlighed på Holger Brodthagensevej, hvor der havde været nogle husspektakler.

Den 21-årige var ifølge politifolkenes forklaring, som blev læst op i retten, tydeligt påvirket og ophidset, og på et tidspunkt gik han frem mod en af betjentene og ville have fat i hende.

Det førte til, at politiet mente, at han skulle anholdes, og man fik trukket manden fra lejligheden og ud på en parkeringsplads, hvor der opstod tumult, og det var i den forbindelse, at den 21-årige angiveligt forsøgte flere gange at trække den kvindelige betjents tjenestepistol op ad hylsteret - dog uden held, men betjenten råbte op og advarede sine kolleger.

Betjentene forsøgte også at give manden peberspray, men det havde i første omgang ikke den ønskede effekt, og det lykkedes ham at flygte ind i en nærliggende have, hvorefter han endnu engang fik peberspray, og derefter blev anholdt.

Efter anholdelsen råbte han ifølge politiet også skældsord mod betjentene og spyttede på ruden i patruljevognen.
Den 21-årige selv havde dog en noget anden opfattelse af hele situationen.

Han erkendte at have modsat sig anholdelse og sagt nogle ukvemsordi forbindelse med anholdelsen.

Han forklarede, at han var “møgfuld”, da episoden fandt sted, og at han gennem længere tid har haft et alkoholproblem. Det havde givet forskellige problemer i forhold til job og familie, og det var da også hos et familiemedlem, at episoden søndag eftermiddag udspillede sig.

Selvom han var fuld, så kunne han sagtens huske, hvad der var sket under anholdelsen, fortalte han, og han benægtede kategorisk, at han havde forsøgt at tage betjentens pistol.

- Det lyder helt sindssygt, at jeg skulle have rakt ud efter pistolen. Det har jeg ikke gjort, og jeg fik peber næsten med det samme. Jeg kunne aldrig finde på at tage en pistol, og hvad skulle jeg så gøre bagefter? Skulle jeg skyde dem? Jeg vidste jo stadig, hvad jeg lavede, forklarede den 21-årige blandt andet.

Han erkendte, at han nok havde skubbet betjentene fra sig, men han benægtede at have haft fat i dem.
Den 21-årige har ifølge anklagerens fremlæggelse i retten et par betingede domme bag sig, og han fortalte desuden, at han for blev for snart et år siden overfaldet i sin lejlighed af tre andre unge og tilbageholdt, og det var tydeligt, at han den oplevelse stadig sad i ham.

- Nogle gange synes jeg, at det er sjovere at sidde her (som sigtet, red.) i stedet for som offer, for der får man ikke meget hjælp. Jeg har prøvet at få hjælp, men man skal igennem rigtig meget bare for at få psykologhjælp, mente han.

Selvom den 21-årige altså nægtede sig skyldig i at have forsøgt at stjæle betjentens pistol, og selvom han ikke mente, at det ville have positiv indflydelse på hans livssituation, så valgte han efter samråd med sin forsvarer ikke at kære dommerens beslutning om at varetægtsfængsle ham.

Varetægtsfængslingen løber frem til 7. februar.

  • politi
    Foto: Free/Colourbox
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen