Først en kort præsentation:
Hvordan starter man en blog omkring ens kandidatur til byrådet…?
Det centrale må nu engang være af komme ud med sine mærkesager og holdninger, men på den anden side, så er det mindst lige så meget personen bag der stemmes på til et kommunalvalg. Og det er netop en del af min historie som gør, at jeg stiller op. Ens liv bliver formet af de valg man foretager og det som livet/skæbnen kaster en ud i.
Mit navn er Casper Løje Pedersen, 36 år gammel og bosat i Maribo med mine kone og datter. Og så gik hr Løje i stå… Utroligt at en så simpel sætning kan være så svær. Det ville være nemt at skrive ”Jeg bor i Maribo med min kone og to børn”, men sådan er det desværre ikke.
Jeg har to børn, men for et år siden måtte vi indse at vi ikke kunne klare opgaven med vores handicappede datter. Det er en længere historie, som sikkert vil blive berørt i fremtidige indlæg, da kampen mod kommunen i forhold til at have en handicappet datter, var medvirkende til at knække os som familien.
Det er vigtigt at forklare at min opstilling ikke skal ses som en kamp mod systemet, men et ønske om at gøre en positiv forskel for kommunen, men selvfølgelig vil jeg tage mine erfaringer med mig ind i det politiske system.
Hvorfor byrådet?
En af de områder som interesserer mig mest, er problematikken omkring hvorfor det er så svært at tiltrække unge/veluddannede mennesker til Lolland. Jeg har boet på Lolland næsten hele min barndom, og da vi stiftede familie var det naturligt at søge mod Lolland. Jeg bliver forundret og ked af det på Lolland vegne når jeg i samfundsfag diskuterer udkantsproblematikken med mine elever. I en normal 9. klasse er der maksimalt 2-3 elever ud af 24, som tror de finder tilbage til Lolland når de når en alder hvor de skal eller har stiftet familie.
Dette følger der mere om i et særskilt indlæg senere i valgkampen.
Jeg har siden lovindgrebet mod lærerne ikke stemt SF. Men har følt mig rodløs, da jeg ikke mente andre partier levede op til det jeg ledte efter. Da jeg begyndte forsoningsprocessen med mit gamle parti for cirka ½ år siden, var det vigtigt for mig at undersøge hvordan SF Lolland forholdt sig til indgrebet mod lærerne.
Dette var en vigtig del af processen som endte med - om ikke tilgivelse - så i hvert fald at jeg kan se mig selv i det parti, hvor langt hovedparten har indset de fejltagelser der blev begået, hvor man solgte sin sjæl for en regeringsplads. Jeg mener ikke man skal glemme hvad der skete, men det vigtigste må være at man undersøger hvad partierne i byrådet har gjort. Man fik mulighed for at indgå en arbejdstidsaftale med lærerne, men det er ikke sket i Lolland kommune. SF har desværre ikke siddet med i udvalget som diskuterer dette, og har flere gange forsøgt at rejse sagen, men indtil nu har det ikke været muligt at indgå en aftale, som DLF kunne acceptere.
Det er min mærkesag nummer et; uddannelse. Et af de vigtigste midler for at sikre ungdommen et god start på livet er, at vi hjælper alle til at opnå deres potentiale. Den vigtigste aktør i at opnå dette, er lærerne. Efter ti år i folkeskolen, skiftede jeg for 5 år siden til Sankt Birgitta Skole. Jeg mener privatskolerne på Lolland udfører et godt og nødvendigt arbejde, men noget af det skyldes at folkeskolen ikke rammer alle. For mig er det centrale at vi skal have gjort folkeskolen til en attraktiv arbejdsplads, for det vil have den positive effekt, at det helt automatisk også bliver et bedre sted for børnene.
Så hvad er mit bud på at få en god folkeskole?
• Der skal indgås en arbejdstidsaftale med lærerne. Denne aftale indgås kun hvis DLF mener det er en acceptabel aftale, som sikrer lærerne tid til forberedelse.
• Lærerjobbet må ikke blive til en kontorjob, det skal være præget af frihed og passion. Dette sikres bl.a. ved at give lærerne frihed og tid til at løse opgaven.
• Inklusion kan være et godt redskab, men det skal ikke være målet. Det er i høj grad en af grundene til at vi har privatskoler som tegner sig for over 30% af det samlede børnetal. Privatskolerne udfører et vigtigt og godt arbejde, men en af grundene til dette er fordi folkeskolen ikke har rammerne til at rumme alle.
• Ledelsesstrukturen. Vi må sikre ledere som tør/kan være herre i eget hus. De åbne døre til lederens kontor skal betyde "kom bare ind"- ikke at vedkommende ikke er på matriklen...
• Man kan ikke læse sig til at blive en god leder.
• Generelt set skal man turde bygge vindmøller frem for læskure når det blæser.
Jeg anerkender at Lolland kommune som helhed er presset økonomisk, men jeg anerkender ikke at det skal gå ud over det som er grundlaget for vores fælles fremtid: uddannelse til alle.
De kommende blogindlæg fra min side til omhandle:
Handicappede og deres/forældrenes kampe mod systemet.
Kultur og fritid - med fokus på idrætsmuligheder og andre kulturtilbud til især børn og unge.
Bosætning/udkantsproblematikken
Uddannelse/inklusion
Arbejdstidsaftale med lærerne
Hvorfor jeg ikke vil bo andre steder…