Her i sommer rundede jeg 50 år. Det har sat gang i flere overvejelser for mit vedkommende. Fx hvordan jeg gerne vil bo, når jeg bliver ældre. Jeg vil gerne blive gammel på Lolland, og jeg stiller op til Lolland Byråd med dét som en af mine mærkesager: En tryg og mangfoldig alderdom på Lolland.
Bliver jeg valgt ind, vil jeg arbejde for tryghed, medbestemmelse, respekt og værdighed for vores ældre borgere i kommunen,. Men hvem vil ikke det, kan man spørge sig selv.
Dét jeg drømmer om kunne være en boligform, hvor man allerede, når man nærmer sig de 70 år - måske endda tidligere - har let ved at anskaffe sig en mindre bolig. En form for seniorbolig, hvor man kan bo alene eller sammen med sin ægtefælle. Tæt på andre, men alligevel for sig selv.
Det kræver naturligvis, at man kan få solgt sin bolig, men med flexbolig-ordningen åbnes der nye muligheder, da denne kunne gøre flere købere interesserede. - Kommunen kunne måske endda være køber?
I den seniorbolig jeg ønsker at bo i, skal der være plads til det, som den enkelte ønsker sig, men der skal også være fællesarealer og fællesbygninger, hvor man kan nyde samværet med andre. Jeg ønsker mig en struktur, hvor der fx er en børnehave i naboejendommen. Jeg ønsker mig, at der er lejligheder, som fx min familie kan leje, når de er på besøg og gerne vil overnatte, men jeg forestiller mig også, at disse boliger vil kunne lejes midlertidigt af personer, der har behov for aflastning og derfor gerne vil tættere på andre.
I fællesarealerne kan man spille kort eller have anden form for fællesskab. Det kan endda være at erhvervsaktive i lokalområdet kommer forbi på en hjemmearbejdsdag og arbejder her, fordi der i fællesrummet er alt inden for PC-udstyr og mulighed for printer m.v.
Og så kunne man jo også vælge at spise med. Det giver dialog mellem aldersgrupper, aktive seniorer og erhvervsaktive med hjemmearbejde.
Når man så bliver endnu ældre og måske alene, kan man tilpasse sin boligstørrelse. Man bliver boende i området, hvor man nu har kendskab til tingene og personerne. Man flytter altså bare lidt længere ned af vejen, hvor boligerne kan noget andet. Hele ideen er at kunne få individuel hjælp og være længst muligt i eget LIV - uden at være ensom.
Jeg vil arbejde for boformer til Lolland Kommunes ældre borgere i en kvalitet, der minder om den, vi ser på Svanevig Hospice. Det er et fantastisk sted, og jeg er stor tilhænger af Svanevig Hospice og den omsorg og kvalitet i arbejdet, som bliver udført. Derfor er det også trist, at man som udgangspunkt skal være døende for at kunne bo der.
Vi ved, der bliver flere ældre i vores befolkningssammensætning, og vi ved, at vi lever længere, selv om vi får sygdomme. Vi bliver derfor flere og flere, der får behov for hjælp.
Jeg vil gerne arbejde for, at vi skaber vilkår og rammer, der tager udgangspunkt i de erfaringer, vi allerede har, samt vores ønsker for fremtiden. Og dermed sikrer borgerne en værdig alderdom.
Tidligere døde man af demens, nu lever man ofte med sygdommen i mere end 10 år. Det er en sygdom, der er krævende - og ikke mindst for de pårørende. Tænk hvis vi havde mulighed for at bo tæt på hinanden og få den nødvendige hjælp til en plejekrævende. Tænk hvis det var i et miljø, der var udviklet til netop at håndtere denne sygdom, der desværre rammer flere og flere.
Det er ikke svært at sætte sig et mål, men det kræver vedholdenhed, mod og lidt stædighed at nå det. Jeg har allerede nået mange af mine mål, og jeg går også efter at nå dette.
Det bliver ikke let, men det er nødvendigt. Det er tid til forandring.
#VenstreVilVidere