Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
En softwareopdatering hos Nets sendte 2046 lønsedler til forkerte modtagere.
En softwareopdatering hos Nets sendte 2046 lønsedler til forkerte modtagere.
Foto: Free/Pressefoto, Nets.

Business

2046 fejlsendte lønsedler er fjernet fra modtageres e-Boks

E-Boks bryder helt ekstraordinært egne principper og tilbagekalder lønsedler, der var endt hos de forkerte.




10. august 2017 kl. 04:15 Af /ritzau/

Annonce

E-Boks hjælper med at trække 2046 lønsedler tilbage, som er havnet hos de forkerte modtagere. Det oplyser e-Boks i en pressemeddelelse.

En teknisk fejl hos betalingsfirmaet Nets betød den 7. august, at lønsedlerne fra lønfirmaet Bluegarden kom på afveje.

I første omgang afviste e-Boks at fjerne lønsedlerne af principielle årsager. Men onsdag er de altså blevet tilbagekaldt alligevel.

- Der er tale om en helt ekstraordinær situation, hvor et antal dokumenter med persondata er leveret til forkerte personer.

Det siger Susanne Søndahl Wolff, kommunikationschef i e-Boks, i meddelelsen.

- Derfor har vi på baggrund af intern og ekstern juridisk rådgivning samt kontakt til Datatilsynet i den konkrete situation vurderet, at det var nødvendigt at træffe helt særlige foranstaltninger for at beskytte de berørte personer, tilføjer hun.

Lønsedler indeholder private oplysninger som CPR-nummer, bankkonto og fradrag.

Tirsdag skrev Ekstra Bladet om de fejlleverede lønsedler. Susanne Søndahl Wolff sagde til avisen, at det er en del af e-Boks' sikkerhedspolitik, at der ikke slettes dokumenter, når de er modtaget i e-Boks.

- Selv om e-Boks er helt uden skyld i fejlen, er vi rigtig ærgerlige over den beklagelige situation, som nogle af vores brugere er blevet sat i.

Det siger Susanne Søndahl Wolff onsdag aften.

- Vi har nu valgt at håndtere sagen på den måde, vi synes er mest ansvarlig over for de berørte parter. Det er ved at trække dokumenterne tilbage, så de ikke er tilgængelige for de forkerte personer længere.

Fejlen er ifølge Ekstra Bladet sket i forbindelse med en opdatering af software hos Nets.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Læserbreve

AF: NIELS CHR. DEVANTIER

Lollands landsbyer. 16. oktober 2017 kl. 16.01

AF: JOHN WENNERWALD

Forkæl børnefamilierne 15. oktober 2017 kl. 23.03

AF: KURT ERIK ANDERSEN

Borgerdrevne forslag - også lokalt. 15. oktober 2017 kl. 10.21

AF: KARSTEN W HANSEN

Hvordan vurderes behovet… 11. oktober 2017 kl. 09.14

AF: LINDA SOMMER

Slow adventure 10. oktober 2017 kl. 12.00

AF: OLE K. LARSEN

Forenkling og… 09. oktober 2017 kl. 20.34

Annonce