Annonce
Erhverv

Arbejdsmarkedet står stille: 400 personer bliver ledige

Køen af arbejdsløse blev 400 personer længere i december sammenlignet med måneden før. Foto: Miriam Dalsgaard/POLFOTO/arkiv

Det står stille på det danske arbejdsmarked. For femte måned i træk ligger ledigheden på fem procent.

Køen af arbejdsløse blev 400 personer længere i december sammenlignet med måneden før.

132.400 stod uden job ved udgangen af 2014, hvilket svarer til en ledighed på fem procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Udviklingen på det danske arbejdsmarked har dermed været relativt flad gennem sidste halvdel af 2014. Således er det femte måned i træk, at ledighedsprocenten ligger på fem procent.

Men selvom det umiddelbart er en svag udvikling, kan det skyldes, at arbejdsstyrken er blevet større, fordi studerende er blevet færdig med deres uddannelse, påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Det vigtigste her og nu er, at beskæftigelsen vokser. Siden foråret 2013 er omkring 40.000 flere personer kommet i job. Fremadrettet tyder flere indikatorer på, at flere også i 2015 vil komme i arbejde, konstaterer chefanalytiker Erik Bjørsted, i en kommentar til tallene.

Samme toner lyder fra Dansk Erhverv, der dog ser en meget langsom udvikling i den danske økonomi, hvilket afspejler sig i stilstanden i beskæftigelsen.

- Der er ingen tvivl om, at skridtene i øjeblikket er meget små, og det er måske også derfor, at det synes så svært at få danskerne overbevist om, at det trods alt går mod bedre tider, således at de tør sætte noget mere gang i deres forbrug, siger Michael H.J. Stæhr, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Der er flest ledige i byen København, hvor 6,2 procent af arbejdsstyrken stod uden job ved udgangen af 2014, mens det forholder sig direkte modsat i Nordsjælland.

Her står 3,8 procent uden arbejde, hvilket er den laveste arbejdsløshed i landet.

Hvis man ser på alderen, er arbejdsløsheden højest blandt de 25-29-årige, hvor 8,1 procent står uden job, mens den er lavest blandt de 16-24-årige, hvor 3,2 procent stod uden job i december.

FAKTA: Her er der flest ledige

Ifølge nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik var der i december flest ledige i Ishøj Kommune og færrest i Allerød Kommune.

Top-10 over kommuner med den højeste ledighed:
1. Ishøj: 9,7 procent
2. Albertslund: 7,3 procent
3. Høje-Taastrup: 7,2 procent
4. Brøndby: 6,8 procent
5. Lolland: 6,8 procent
6. Læsø: 6,8 procent
7. Odense: 6,7 procent
8. Aalborg: 6,6 procent
9. København: 6,5 procent
10. Slagelse: 6,5 procent
17. Guldborgsund 5,5 procent

Top-10 over kommuner med den laveste ledighed:
1. Allerød: 2,4 procent
2. Lemvig: 2,9 procent
3. Egedal: 3 procent
4. Hørsholm: 3 procent
5. Rudersdal: 3,1 procent
6. Skanderborg: 3,1 procent
7. Varde: 3,1 procent
8. Hedensted: 3,2 procent
9. Lejre: 3,2 procent
10. Odder: 3,2 procent

Tallene i opgørelsen er sæsonkorrigerede og dækker over fuldtidsledige.

Kilder: Danmarks Statistik/ritzau

  • Køen af arbejdsløse blev 400 personer længere i december sammenlignet med måneden før. Foto: Miriam Dalsgaard/POLFOTO/arkiv
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé