Annonce
Erhverv

Apples iPhone-salg falder for tredje kvartal i streg

Den amerikanske elektronikgigant Apple kom ud af det seneste kvartal med et iPhone-salg, der var bedre, end markedsanalytikere havde ventet. Foto: AP/Kiichiro Sato

Salget af iPhones gik bedre end ventet, selv om Apple langede færre telefoner over disken end sidste år.

Den amerikanske elektronikgigant Apple kom ud af det seneste kvartal med et iPhone-salg, der var bedre, end analytikere havde ventet.

Apple solgte i det seneste kvartal 45,5 millioner iPhones.

Det var ventet, at Apple ville lange 44,8 millioner telefoner over disken rundt om i verden. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Selv om salget var bedre end frygtet, solgte Apple færre iPhones end samme kvartal sidste år. Det betyder dermed, at det er tredje kvartal i træk, hvor iPhone-salget går tilbage.

Også selskabets omsætning faldt. I det seneste kvartal omsatte Apple for 46,9 milliarder dollar svarende til cirka 320,9 milliarder kroner.

I samme periode for et år siden lå omsætningen på 51,5 milliarder dollar.

Regnskabet for Apples fjerde kvartal i det forskudte regnskabsår udløb ved udgangen af september.

Det betyder, at selskabets to nye telefoner - iPhone 7 og iPhone 7 Plus - blot nåede at være i handlen i godt to uger, inden regnskabet skulle gøres op.

- Vi er glade for kundernes reaktion på iPhone 7, iPhone 7 Plus og Apple Watch Series 2, udtaler administrerende direktør Tim Cook i regnskabet.

Apples regnskab udkom tirsdag, efter at den amerikanske børs i New York lukkede. Derfor må markedet vente til onsdag med at fælde dom over firmaets regnskab.

CNN Money skriver, at Apple især er presset på det kinesiske marked. Netop det kinesiske marked så ellers engang lovende ud for firmaet. Især Huawei og Xiaomi yder Apple stor konkurrence i Øst- og Sydøstasien.

Nogenlunde samme vurdering lyder fra analytiker Neil Saunders fra det amerikanske analysefirma Conlumino.

- Det afgørende er, at imens Apples produkter stadig betragtes som gunstige i Kina og andre steder, så er afstanden mellem Apple og selskabets konkurrenter langt fra så stor, som den var engang, siger han til Reuters.

Apples store konkurrent på det globale marked, Samsung, kommer med regnskab senere på ugen.

Tidligere på måneden meddelte det sydkoreanske firma, at det stopper al salg og produktion af sin nyeste smartphone, Galaxy Note 7.

Det sker, fordi telefonens batteri har vist sig at kunne bryde i brand eller eksplodere.

Samsung er verdens største producent af smartphones.

Analytikere har advaret om, at batteriskandalen kan gøre uoprettelig skade på et marked, hvor tillid og loyalitet spiller en stor rolle.

Til Reuters siger Apples regnskabschef, Luca Maestri, at det endnu er "umuligt at vide", om Samsungs problemer med telefonen vil få betydning for Apple.

  • Apple Counterfeit Lawsuit
    Den amerikanske elektronikgigant Apple kom ud af det seneste kvartal med et iPhone-salg, der var bedre, end markedsanalytikere havde ventet. Foto: AP/Kiichiro Sato
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem