Annonce
Erhverv

Dåsepant i grænsebutikker en realitet

Fra 2018 skal der betales dåsepant, hvis man køber øl og sodavand i Slesvig-Holsten. Men ikke i Mecklenburg-Vorpommern. Foto: Jens Dresling. Polfoto

Aftale om dåsepant ved grænsehandelen i Slesvig-Holsten er nu officielt skrevet under i både Tyskland og Danmark.

Senest i 2018 skal der etableres et lovpligtigt pantsystem, som skal håndtere mere end en milliard øl- og sodavandsdåser i den dansk-tyske grænsehandel.

Men der er fortsat smuthuller i lovgivningen, som nu er underskrevet af både Danmark og Tyskland, skriver Flensborg Avis.

Efter flere regeringers forgæves tilløb og efter langvarige forhandlinger skrev miljøministrene fra Slesvig-Holsten og Tyskland, Robert Habeck (De Grønne) og Barbara Hendricks (SPD), sammen med Danmarks miljøminister, Kirsten Brosbøl (S), onsdag under på en aftale.

Aftalen skal lukke et smuthul i grænsebutikkerne, hvor der i modsætning til resten af Danmark og Tyskland ikke findes et pantsystem, og hvor mere end en milliard dåser sælges pantfri til skandinavere.

- Undtagelserne i grænsebutikkerne har været miljøpolitisk forkerte. Nu har vi endelig fundet en løsning. Slesvig-Holsten vil realisere aftalen, så snart der på dansk side er blevet skabt forudsætninger for det, siger Robert Habeck.

Ifølge aftalen skal der fremover betales en krone i pant pr. dåse, hvilket svarer til pantbeløbet i Tyskland. De tomme dåser skal kunne afleveres, og panten udbetales i Danmark. Opkrævning af tysk moms vil forhøje prisen med 2,1 cent pr. dåse.

Miljøministeriet i Kiel erkender over for Flensborg Avis, at der på trods af aftalen forsat findes smuthuller.

Rejsende på Rostock-Gedser-færgen vil fortsat kunne købe pantfrit - ligesom tørstige svenskere, nordmænd og andre udenlandske borgere i de sydslesvigske grænsebutikker.

- Det skyldes, at Mecklenburg-Vorpommern ikke ville være med på aftalen, oplyser miljøministeriets talskvinde, Nicola Kabel.

Til gengæld er hun overbevist om, at Fleggaard juridisk ikke vil kunne stå distancen med sine planer om at give sine jyske og fynske kunder lov til at bestille og betale varerne i deres Calle-butik i Rostock, hvorefter kunderne kan afhente varerne i supermarkederne ved de jyske grænseovergange.

- Den holder næppe. Ifølge emballageforordningen er det afgørende, at sælger bringer emballagen på markedet. Og her gælder det det faktiske salgssted, altså fortsat Slesvig-Holsten. Det gælder også i tilfælde af forsendelser, siger Nicola Kabel.

Administrerende direktør i Fleggaard-koncernen, Mike Simonsen, mener, at ølsalget kan sidestilles med enhver anden handel på internettet, hvor der er også er forskellige leveringsadresser.

- Nu er jeg jo købmand og ikke jurist, men i mine ører lyder vores Rostock-model langt mere lovlig end den pantaftale, de to miljøministerier nu har underskrevet, siger Mike Simonsen til Flensborg Avis. Han pointerer, at selskabet nu vil undersøge dåsepantaftalen til bunds.

  • #136193
    Fra 2018 skal der betales dåsepant, hvis man køber øl og sodavand i Slesvig-Holsten. Men ikke i Mecklenburg-Vorpommern. Foto: Jens Dresling. Polfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt