Voldsomme aktiekursfald og de uløste konflikter i Ukraine og Mellemøsten tærer ikke på danskernes tillid.
I september stivnede smilet noget hos danske forbrugere. Men i oktober er humøret overraskende vendt tilbage. Det viser tal for forbrugertilliden fra Danmarks Statistik, hvor indikatoren kom ud med på 8,2 mod 7,1 i september.
Selv om vi har mere tillid til både egen og landets økonomiske situation, har det ikke fået os til at bruge flere penge til gavn for den økonomiske vækst. Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen siger, at den stigende tillid ikke har afspejlet sig i forbrug.
- I går (onsdag, red.) fik vi tal for detailhandlen i september, som var en gevaldig skuffelse, selvom såvel betalingsindikatorer som forbrugertilliden havde indikeret, at der trods alt ikke var grund til at vente en fremgang over måneden.
- For dem, der håber, at der måske var tale om en enlig svale, er det derfor en glædelig overraskelse, at forbrugertillidstallene for oktober på ny vendte næsen opad, siger Helge J. Pedersen.
Med andre ord lader danskerne sig ikke gå på af den internationale uro, som kan påvirke økonomien. Der er alvorlige og uløste konflikter i både Ukraine og Mellemøsten.
Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard er overrasket over udviklingen.
- Der er ikke spor af bekymring at spore hos danskerne for den aktieuro, der begyndte i starten af oktober og fik det danske aktiemarked til at dykke mere end 10 procent på 14 dage.
- Det er umiddelbart en overraskelse. Det kan hænge sammen med, at målingen er foretaget over de første 14 dage af oktober. Det er således kun nogle af de adspurgte, der er spurgt i slutningen af perioden, hvor faldet på aktiemarkedet havde vokset sig stort, siger Lone Kjærgaard.
Danskernes humør er på et niveau nu, som bør få dem til at bruge penge til gavn for den økonomiske vækst.
- Danskerne har tiltro til økonomisk fremgang og er klar til at bruge lidt flere penge. Dermed er der udsigt til en stigning i det private forbrug. Den er ikke prangende, men den er der.
- Danskernes forventninger har god gang på jorden. Renterne er historisk lave, og lønningerne stiger mere end forbrugerpriserne, så der er tale om reallønsfremgang, siger Lone Kjærgaard.