Annonce
Erhverv

Den dansende Lego-direktør bliver hos familien

Bali Padda, nummer tre fra højre, og Jørgen Vig Knudstorp, nummer to fra venstre, tirsdag formiddag på et pressemøde i Østergade i København. Foto: Polfoto/Stine Bidstrup

Jørgen Vig Knudstorp kunne vælge frit blandt topposter i hele verden. Men han vil hellere arbejde for Lego.

Han har stået i spidsen for Lego i over et årti. Her har han vendt en krise til et milliardoverskud i en grad, hvor han i 2015 foran rullende kameraer dansende kunne proklamere, at "everything is awesome".

Nu stopper Jørgen Vig Knudstorp som administrerende direktør for Lego koncernen.

Det skorter ikke på jobtilbud, men i stedet har Jørgen Vig Knudstorp valgt at blive i Lego-familien.

- Jeg har været så glad for at arbejde sammen med familien bag Lego. Det er varme og kærlige mennesker, som er en fornøjelse at arbejde sammen med. Der er ikke nogle store egoer.

- De vil noget positivt for børns leg og udvikling samtidig med, at de er dygtige forretningsfolk. Det er meget svært at konkurrere med (for andre job red.), siger Jørgen Vig Knudstorp.

Direktørens nye rolle bliver som arbejdende bestyrelsesformand i Lego Brand.

Her skal han sammen med Lego-familiens Thomas Kirk Kristiansen kontrollere Lego koncernen, Legofonden og ejerskabet af Legoland-parkerne.

Dermed har Jørgen Vig Knudstorp fravalgt de penge og den magt, der ville komme med eksempelvis en toppost i et af verdens største selskaber.

- Jeg skal forsvare familiens mandat i hele koncernen. Jeg skal være ambassadør for dem, og det synes jeg er en meget formålstjenstlig ting at bruge sit liv på.

- Det handler ikke om at rage til sig. Min familie og jeg bor i et almindeligt hus og kører i en almindelig bil. Jeg har ikke brug for flere penge, jeg har brug for at lave noget, der er tilfredsstillende og har et dejligt indhold, siger Jørgen Vig Knudstorp.

Det skal Jørgen Vig Knudstorp gøre samtidig med, at en ny administrerende direktør kommer ind - Bali Padda. Ham skal Jørgen Vig Knudstorp sørge for at give plads.

- Jeg har fået god træning af, hvordan Kjeld (ejeren af Lego red.) har gjort det med mig.

- Og så kender jeg Bali godt nok til, at jeg ved, at han har mod og mandshjerte nok til at fortælle mig, hvis jeg blander mig for meget, siger Jørgen Vig Knudstorp.

  • Lego holder pressemøde
    Bali Padda, nummer tre fra højre, og Jørgen Vig Knudstorp, nummer to fra venstre, tirsdag formiddag på et pressemøde i Østergade i København. Foto: Polfoto/Stine Bidstrup
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd