Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik

Business

Erhvervsminister: Anbefalinger til realkredit er urimelige

Brian Mikkelsen frygter, at nyt internationalt udspil til bankregulering kan blive dyrt for danske boligejere.




07. december 2017 kl. 19:32 Af /ritzau/

Annonce

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil kæmpe med "næb og kløer" for, at det ikke bliver dyrere at være boligejer, efter at Baselkomitéen har fremlagt sine nyeste anbefalinger til finanssektoren.

En del af udspillet fra komitéen lyder, at de store banker og realkreditinstitutter skal holde på flere penge som en sikkerhed, når de låner penge ud.

- Det er desværre som frygtet. Anbefalingerne kan betyde, at det bliver mere omkostningstungt at være pengeinstitut og dyrere at være boligejer, siger ministeren.

Anbefalingerne skal dog først implementeres i EU, før de gælder for de danske institutter.

- Jeg vil forsøge at overbevise EU om, at det er urimelige krav, siger ministeren.

- Vi har en unik realkreditstruktur i Danmark, som i over 100 år har givet danskerne meget billige boliglån. Og den er ikke væltet omkuld under de stormvejr, der har været. Det er det, vi skal have overbevist EU om.

Ministeren lover, at Danmark i EU vil fremføre et krav om, at den danske finansielle sektor ikke skal rammes unødigt hårdt.

En arbejdsgruppe under Erhvervsministeriet har tidligere vurderet, at et gulvkrav på 72,5 procent kan koste realkreditinstitutterne 78 milliarder kroner i polstring.

Et gulvkrav er et minimumsloft for, hvor risikabelt et udlån må være.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Ø-Hjælp og… 15. december 2017 kl. 21.20

AF: JOHNNY FILBERT

Dagens buket 06. december 2017 kl. 19.45

AF: MICHAEL WEYAND

Alle har noget at byde på! 30. november 2017 kl. 14.35

AF: LEIF A JENSEN

Her er ingen tårer. Kun… 25. november 2017 kl. 16.56

AF: ULLA MUNKSGAARD

Tillykke Guldborgsund 22. november 2017 kl. 14.24

AF: OLE HØYEM

Flere vindmøller 22. november 2017 kl. 12.59

Annonce