Der skal mere end de vedtagne afgiftslempelser til, hvis fjernvarmeselskaberne skal købe store varmepumper.
Partierne bag erhvervspakken har med lempelsen af afgifterne på elvarme til og med 2020 taget et stort skridt i retning af en grønnere varmeforsyning i Danmark.
Men man er ikke i mål endnu, fastslår Kim Mortensen, der er direktør for brancheforeningen Dansk Fjernvarme.
- En varmepumpe er en investering, der rækker mindst 20-25 år frem i tiden. Den nuværende aftale går kun et par år frem.
- Jeg tror, at man mange steder vil vente på større sikkerhed om afgiften længere frem, før man sætter nye projekter i værk, siger han.
Partierne bag aftalen har dog givet håndslag på, at man vil arbejde for en mere vidtrækkende afgiftssænkning. Det sker, når en ny energiaftale skal forhandles hjem senere i år.
Og da Socialdemokratiet også har udtrykt sig positivt, er vejen banet.
- Det vil i givet fald betyde, at varmepumper bliver konkurrencedygtige med biobrændsel.
- Det få betydning for de værker, der står og skal bygge nyt, når naturgassen skal udfases af fjernvarmesektoren, siger Kim Mortensen.
Varmepumper gør det muligt effektivt at udnytte overskudsvarme fra datacentre og industrivirksomheder, så den kan bruges i fjernvarmenettet.
De drives af strøm, som herhjemme for en stor dels vedkommende stammer fra enten vindmøller eller solceller.
Teknologien har dog haft svært ved at få fodfæste, fordi vi har haft høje afgifter på el, mens biobrændsel som halm eller træflis har været afgiftsfrit.
- Det er ikke alle steder, hvor det giver mening at bruge varmepumper. Men med en langtrækkende aftale om afgifterne sikrer man, at der er en reel konkurrence mellem teknologierne.
- Og så vil det ofte være lokale forhold, der bliver afgørende for, hvilken løsning man vælger, siger Kim Mortensen.
Varmeforsyningsloven siger, at det både skal resultere i lavere priser, men også samfundsøkonomiske gevinster i form af lavere miljøomkostninger, hvis et fjernvarmeselskab skal investere i nye anlæg.