Alt for meget mad smides ud hvert år, selvom det stadig kan spises. Det skal nyt datomærke lave om på.
I stedet for en "mindst holdbar til"-dato skal bestemte fødevarer, som egentlig kan holde sig ud over denne dato, være mærket med en "bedst før"-dato for at begrænse madspild.
Det betyder de forskellige datomærkninger på fødevarer:
* Fra lørdag er det muligt for virksomheder at mærke bestemte fødevarer med "bedst før" i stedet for "mindst holdbar til".
* Det gælder fødevarer som knækbrød, ris, pasta, kaffe samt forskellige mælkeprodukter.
* Reglerne ændres, fordi "mindst holdbar til"-datoen forårsager madspild. I gennemsnit smider en dansk familie hvert år mad ud for 10.000 kroner, selv om fødevarerne intet fejler, men fordi datoen er overskredet.
* Det er op til producenten at fastlægge en fødevares holdbarhed, og dermed hvilken af de to mærkninger, der skal bruges, medmindre der er særlige retningslinjer for en vare.
* Der skal foretages en faglig vurdering af en faguddannet slagter, levnedsmiddeltekniker, kok, en erhvervsuddannet indenfor fødevarer eller lignende for at bestemme, hvad varen skal mærkes med.
* Fødevareminister Dan Jørgensen (S) giver virksomhederne lov til at ændre mærkningen allerede nu, selv om reglerne formelt skal godkendes af EU-Kommissionen. Det kan dog tage nogle måneder, og derfor åbner ministeren for en tidlig start.
* Der findes også en mærkning, som hedder "sidste anvendelsesdato". Den anvendes på fødevarer, som kan udgøre en risiko for menneskers sundhed, hvis de spises efter den pågældende dato.
Kilde: Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri