Annonce
Erhverv

Hollændere vil gøre nyt forsøg på at finde lollandsk olie

Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn, arkivfoto

Et hollandsk firma har søgt om tilladelse til at undersøge Lolland-Falster for blandt andet olieforekomster.

Endnu er det bortset fra i Nordsøen ikke lykkedes at finde olie i den danske undergrund i mængder, hvor det er rentabelt at hive det op af jorden.

Men nu vil et hollandsk selskab gøre et nyt forsøg. Nail Resources har udsigt til at få Energistyrelsens tilladelse til at lede efter olie- og gasforekomster på Lolland og på Falster.

Og ifølge Peter Britze, der er statsgeolog ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus), er der en vis chance for succes.

Undergrunden matcher nemlig en profil, som man kender sydfra, hvor det er lykkedes.

- Man ser den samme trend i Nordøsttyskland og Polen, hvor det har vist sig at være muligt producere olie og gas.

- Men det kræver, at man finder det. Enten er det der, eller også er det ikke, siger han.

Staten går ind i projektet med 20 procents ejerskab via Nordsøfonden.

Her er efterforskningschef Inger Salomonsen optimistisk på baggrund af de undersøgelser, som andre har foretaget tidligere.

- Et andet selskab har tidligere opnået gode resultater omkring Maribo.

- Men det kunne ikke skaffe finansiering til at forsætte undersøgelserne, som i øvrigt foregik på et tidspunkt, hvor oliepriserne faldt, siger hun.

Inger Salomonsen fortæller dog, at det har lange udsigter, før det sorte guld i givet fald springer op af den lollandske muld.

De første to år skal bruges til at indsnævre området, man vil udforske nærmere.

Siden følger to år med seismiske undersøgelser og så kan en prøveboring komme på tale.

- Og der skal formentlig flere boringer til, og derfor går der nok omkring seks år, før man er klogere på, om der er noget at hente, siger hun.

Foruden tilladelsen til at lede efter olie og gas har hollænderne også fået lov til at indvinde geotermisk energi.

Det betyder, at man vil undersøge muligheden for at pumpe varmt vand op fra undergrunden, som kan bruges til fjernvarme.

Nail Resources har ikke bedt om tilladelse til at lede efter den skifergas, som for nogle år siden medførte store protester ved en prøveboring i Dybvad i Vendsyssel.

Folketingets energi-, forsynings- og klimaudvalg skal tirsdag eftermiddag drøfte tilladelserne.

  • Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn, arkivfoto
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget