Hotelerhverv mangler arbejdskraft: Må sige nej til opgaver

Mens der er forsvundet tusindvis af job i industrien og finanssektoren, er udviklingen gået stik modsat i hotel-, restaurations- og turisterhvervet.

Her er der ifølge en ny analyse fra Dansk Erhverv skabt over 30.000 nye arbejdspladser inden for de seneste ti år.

En udvikling, der har støvsuget arbejdskraften, så erhvervet mangler hænder over hele landet.

- Vi mangler hænder, og der er mange ubesatte stillinger. Det er svært at skaffe tjenere og kokke, og nogle gange også ufaglært arbejdskraft.

- Det fører med sig, at nogle af vores medlemmer må sige nej til opgaver, siger Jens Zimmer Christensen, formand for brancheorganisationen Horesta.

Medlemmer beretter ifølge formanden om, at de må sige nej tak til selskaber, kurser og andre arrangementer, fordi de ikke kan skaffe den fornødne arbejdskraft.

- Det er ikke alene utilfredsstillende, men også kedeligt for landet, at man ikke er i stand til at levere varen, når der er mulighed for at sælge noget, siger Jens Zimmer Christensen.

Problemet bunder ifølge brancheformanden i, at der er kommet gang i samfundshjulene, og der er blevet konkurrence om de unge.

Han ser udenlandsk arbejdskraft som en del af løsningen på problemet på den korte bane.

Men politikerne har ifølge brancheformanden strammet mulighederne for, at kvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan komme til landet og arbejde.

- Vi kunne godt ønske os, at der ikke blev stillet så mange hindringer i vejen for udenlandsk arbejdskraft, siger Jens Zimmer Christensen.

Tidligere kunne udlændinge med en løn på 375.000 kroner få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark.

Kravet blev i 2016 hævet til 400.000 kroner.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen, den liberale tænketank Cepos, peger på en række håndtag, der kan skrues på for at sikre erhvervet den fornødne arbejdskraft.

- Det er absurd, at virksomhederne i branchen ikke kan besætte ledige stillinger, siger han i en kommentar.

Han anbefaler, at man sænker indkomstkravet for udlændinge fra 400.000 til 200.000 kroner årligt - svarende til mindstelønnen.

Derudover peger Mads Lundby Hansen på en række andre reformer, som kan sikre, at flere danskere kommer ind i arbejdsstyrken. Herunder at standse tilgangen til efterlønsordningen eller at sænke dagpengesatsen med ti procent.