Annonce
Erhverv

Legos nye topmand har klodser i årerne

Bali Padda er ny direktør for Lego. Han erstatter Jørgen Vig Knudstorp. Foto: Free/Lego

Bali Padda er ny administrerende direktør for Lego. Han har mere end et årti på bagen i legetøjskoncernen.

Efter en ikonisk periode i spidsen for Lego viger Jørgen Vig Knudstorp nu pladsen for Bali Padda. Den nye direktør har været hos Lego siden 2002, hvor han har haft hænderne dybt i maskinrummet.

Bali Padda kom fra en stilling som leverandøransvarlig hos skofirmaet Timberland i USA og blev allerede kort efter sin ankomst til Lego chef for logistik i legetøjskoncernen.

- Jeg mødte første gang Lego, da jeg købte min søn en Lego-bil for mange, mange år siden. Han var alt for lille til at bygge den, så jeg købte den faktisk til mig selv. Allerede her begyndte jeg at forstå, hvad Lego kan.

- Lego lærer børn logik og kreativitet. Det er et fantastisk produkt. Nu har jeg været her i mange år, og Lego-ånden flyder i mine årer, siger den nye direktør på en pressemøde tirsdag.

Han fortæller, at hans hovedfokus vil være at sikre, at Lego kommer ud til flere børn samt at sikre, at koncernen kan vokse på en bæredygtig måde.

Samtidig understreger han, at han ikke er kommet for at blive målt op mod Jørgen Vig Knudstorp.

- Det er vigtigt for mig, at jeg ikke er den nye Jørgen.

- Men vi har lagt strategien for fremtiden sammen, så vi kommer til at køre i den samme retning, siger Bali Padda.

Efter få år i Lego blev Bali Padda chef for forsyningskæden i 2005. Det er en vigtig post ikke mindst i Lego, der de seneste ti år har optimeret sine forretningsgange markant.

Siden da er han steget til driftsdirektør og HR-direktør. Og nu altså administrerende direktør.

- Bali Padda har skabt fantastiske resultater i Lego Koncernen med over 14 års erfaring, især inden for funktioner i supply chain, men senest også med fokus på udvikling af medarbejdere og organisationen.

- Bali har vist evne til at drive de ændringer, der har været nødvendige i driften i forbindelse med den betydelige vækst, vi har oplevet i de forløbne år, skriver Niels Jacobsen, formand for bestyrelsen i Lego A/S, i en pressemeddelelse.

Bali Padda er født i Indien, men flyttede som barn med sine forældre til Storbritannien, hvor han har taget sin uddannelse.

I 2013 beskrev daværende direktørkollega i Lego Mads Nipper Bali Padda over for Dagbladet Børsen således:

- Bali er et utroligt eftertænksomt og reflekterende menneske. Og så har han en underfundig humor samtidig med, at han absolut kan være en hård hund.

  • Bali Padda
    Bali Padda er ny direktør for Lego. Han erstatter Jørgen Vig Knudstorp. Foto: Free/Lego
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op