Annonce
Erhverv

Lokale kommuner overhalet på erhvervsservice

Formand for DI Lolland-Falster Allan Holstener Schmidt. Foto: Anders Knudsen

De lokale virksomhederne er stadig tilfredse med Lolland og Guldborgsund kommuner, men andre kommuner er blevet bedre.

Virksomhederne på Lolland-Falster er mere tilfredse med den overordnede erhvervsvenlighed i landsdelens to kommuner i 2015. Det viser DI’s undersøgelse af det lokale erhvervsklima i 96 danske kommuner.

Men alligevel er begge kommuner gået tilbage i årets Lokalt Erhvervsklima 2015. Lolland Kommune er faldet 15 pladser til en samlet placering som nr. 48, mens Guldborgsund Kommune er faldet syv pladser til en 65. plads.

Tilbagegangen skyldes, at en række andre kommuner har forbedret sig mere end Lolland og Guldborgsund og dermed overhalet dem på listen, skriver DI i en pressemeddelelse.

I sammenligning med landets øvrige kommuner har Lolland-Falster altså ikke formået at forbedre sig nok til at erobre en bedre placering end sidste år. Dermed ikke sagt, at der ikke er sket væsentlige forbedringer i de to kommuner - for det er der. Den stigende tilfredshed med erhvervsvenligheden vidner også om, at det er blevet bedre at drive virksomhed på Lolland-Falster det seneste år, fortæller den lokale afdeling af DI.

Virksomhederne i Lolland Kommune er blevet væsentlig mere tilfredse med kommunens indsats for at skaffe arbejdskraft, ligesom den kommunale sagsbehandling og vurderingen af folkeskolen og adgangen til børnepasning også er gået frem.

I Guldborgsund er virksomhederne især tilfredse med trafikforholdene, erhvervsgrunde, erhvervsudvikling og skatte- og afgiftstrykket. Men de kvitterer også for en bedre dialog først og fremmest med kommunens politikere.

Fælles for de to kommuner er dog, at virksomhederne ser sort på kommunernes image – altså indsatsen for at fastholde og tiltrække nye borgere og virksomheder til området. Virksomhedernes tilfredshed med kommunernes indsats på dette område ligger tilmed væsentligt under landsgennemsnittet.

- Det er svært for både Lolland og Guldborgsund kommuner at hamle op med de fordomme, der er om Lolland-Falster. Udsendelser som TV 2 serien ”Nakskov på røven”, hvor Lolland-Falster blev fremstillet i et negativt og ensidigt lys, er med til at sætte hele området i et rigtig dårligt lys.

Men vi må ikke grave os ned i et sort hul. DI Lolland-Falster vil meget gerne mødes med de lokale politikere og drøfte, hvordan vi kan samarbejde om at få et bedre image. Det er der brug for, når virksomhederne skal tiltrække dygtige medarbejdere hertil, siger formand for DI Lolland-Falster Allan Holstener Schmidt.

Og der bliver behov for flere medarbejdere med de rette kvalifikationer i de kommende år. I Lokalt Erhvervsklima 2015 bliver virksomhederne spurgt om, hvad de mener, at deres kommune skal prioritere højest, og her kommer adgangen til arbejdskraft ind på en førsteplads i både Lolland og Guldborgsund kommuner.

Langt de fleste virksomheder er dog ikke i tvivl om, at de vil anbefale andre virksomheder at etablere sig i deres kommune. I Lolland Kommune siger 74 procent af virksomhederne, at de sikkert eller helt sikkert vil anbefale andre virksomheder at slå sig ned i kommunen. Mens det er 59 pct. af Guldborgsunds virksomheder.

- Vi er glade for, at virksomhederne vil anbefale andre at komme her til. Det har vi også brug for, når de store anlægsarbejder i forbindelse med Femern forbindelsen går i gang. Vores erhvervsliv har dog stadig nogle udfordringer, og dem skal vi have gjort noget ved, siger Allan Holstener Schmidt.

Lokalt Erhvervsklima 2015 viser, at Lolland-Falster stadig halter bagud, når det gælder udviklingen i de statistiske faktorer, altså de forhold, som man kan slå op i statistikkerne som for eksempel uddannelsesniveauet, skattetrykket og beskæftigelsen.

- Et godt lokalt erhvervsklima gavner ikke kun virksomhederne, det kommer alle kommunens borgere til gode. De arbejdspladser, som de private virksomheder skaber, giver skatteindtægter og vækst og dermed råd til de skoler, daginstitutioner, veje, busser og plejehjem, som vi alle nyder godt af, siger formand for DI Lolland-Falster Allan Holstener Schmidt.

DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2015, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er sjette år i træk, at DI laver undersøgelsen.

7.100 virksomheder inden for Dansk Industris brancher, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel og service har svaret på undersøgelsen i 2015. De har blandt andet vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur og kommunernes image mv.

Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner Læsø og Fanø deltager ikke.


Kilde: DI

Her er de ti mest erhvervsvenlige kommuner

Dansk industris landsdækkende erhvervsklimaundersøgelse er baseret på svar fra 7.100 virksomheder inden for Dansk Industris område.

De har blandt andet vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som fx skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur og kommunernes image.

Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens.

De ti mest erhvervsvenlige kommuner er:
1) Ikast-Brande
2) Herning
3) Skanderborg
4) Hedensted
5) Favrskov
6) Vejen
7) Greve
8) Billund
9) Høje-Taastrup
10) Middelfart

Kilde: Dansk Industri
/ritzau/

  • Formand for DI Lolland-Falster Allan Holstener Schmidt. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase